Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Flot og harmonisk Barolo til den tørre side.
Indledende flot duft med blomster, tjære og skosværte (på den gode måde).
I munden er førsteindtrykket monumentalt med smage af bl.a. lakrids og roser. Meget velsmagende. Maskulin men samtidig ikke uden elegance. Syre og tanniner sidder hvor de skal. Tanninerne er karakteristiske men samtidigt humane.
På et tidspunkt dukker der en smule klædelig sødme frem, men ellers fremstår vinen en anelse tør.
Fire solide stjerner.
Vinen er smagt og anmeldt af Preben alene.