Vinen er lagret ca. tre år i 20-40 hl fade af slavonsk og fransk egetræ.
Er vinen i en lukket fase? Den er i hvert fald aktuelt meget diskret og stilfærdig, giver ikke meget fra sig hverken i duft eller smag. Det ændrede sig ikke nævneværdigt over de tre dage jeg (Preben der er alene om Nebbiolo) smagte den.
Vinen er meget elegant og for typen blid med relativt blide tanniner; den er dermed meget behagelig at drikke. God friskhed.
Udtrykket er vinøst og meget rent, og vinen er meget velbygget og harmonisk.
Glas: Zalto bourgogne.