Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Virkelig dejlig Barolo.
Typisk stor Nebbiolo-duft til at begynde med lidt støvet. I et stort glas stikker alkoholen lidt i næsen.
I munden er vinen klassisk Barolo, streng og tør. Den åbner op og bliver lækker med noter af lakrids. Drikkevenligheden tiltager, og tannin-rivet aftager lidt. Stor harmoni.
Den kan sagtens konkurrere med Barolo til en hundredekroneseddel mere (end de 154 kr. som vinen kostede hos Carlo Merolli på anmeldelsestidspuntet), og det er ikke umuligt at møde Barolo til den dobbelte pris, der ikke giver en lige så god oplevelse som denne.
Vinen er smagt og anmeldt af Preben alene.
Glas: Zalto bourgogne.