Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Klassisk, tør og lidt stram Barolo, der vil have gavn af nogen lagring.
Lys og transparent farve. Duft med lidt læder plus svag floralitet.
I munden er vinen tannisk, tør og stram, og første dag er en ikke så givende; den er faktisk lidt kedelig.
Dag 2 er vinen mere fremkommelig, og den giver lidt mere fra sig. Alt i alt peger det på, at den har godt af at blive gemt noget.
Vinen er fra La Morra og forekommer hårdere og mindre elegant end vinene herfra normalt er.
Glas: Zalto bourgogne.