Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Nogle gange er højere pris ensbetydende med højere koncentration, mere alkohol, mere sødme og mere fedme. Det er efter vores smag langt fra altid en fordel, idet det godt kan gå hen og blive for meget af det hele. Vi vil hellere have passende koncentration end høj koncentration osv.

Nærværende Barbera er dyrere end samme producents Scarrone, men vi foretrækker faktisk sidstnævnte.

La Crena, som er mørk, tæt og fed at se til, lægger ud med ret sød og syltetøjsagtig duft og smag, mørke bær og fløde. Druens naturlige friskhed er noget underspillet, og vinen hælder til den tykke og søde side. Stor krop, ganske glat.

Efter nogen luftning dukker der noget struktur frem, og et klædeligt letbittert touch som af kirsebærsten medvirker til større smagsbalance. Så vinen bliver på alle måder klart bedre over tid.

Vinen er over Helles grænse for sødme og koncentration, hun siger tre stjerner. Også jeg foretrækker et slankere og tørrere udtryk, men synes at de fire stjerner grundet vinens overbevisende vellavethed og velsmag er svære at komme uden om.

Det skal siges, at det er tænkeligt at vinen ved yderligere nogle års lagring godt kan kaste noget af fedmen og sødmen.