Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Fin, elegant og diskret Barolo.
Både duft og smag forekommer noget lukket til at begynde med - men vinen er jo også ung. I munden er vinen blid og elegant med associationer til Bourgogne-agtig struktur med relativt tilbagetrukne tanniner og pænt høj syre. Med luftning dukker smage af muld og en svag jordbærtone op. Den høje alkohol gør ikke ligefrem vinen svævende men er med til at forsyne med pæn krop.
Vinen er meget lækker at drikke, ren og transparent, og dens finhed og lys er en nydelse. Vinder tydeligt med luftning.
Glas: Zalto bourgogne.
(Nebbiolo-vine anmeldes af Preben alene.)