Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Vinen er en af mest anonymiserede, vi er stødt på. Producenten er ikke opgivet, men forhandleren oplyser i en mail, at den er et stort cooperativ, hvis navn er hemmeligt. Og der er ingen årgangsangivelse. Forhandleren kalder vinen for Le Castellet, men der fremgår ikke noget navn af etiketten. Le Castellet er blot navnet på den by, hvor aftapperen, der står angivet som CVB, befinder sig.
Det ligger nær for at gætte på, at producenten er Maison des Vins de Bandol, og at vinen er en blanding af rester fra forskellige årgange fra nogle af de ca. 70 rosé-producenter, som Maison des Vins de Bandol håndterer.
Den lidt spøjse duft og smag har indslag af hyld, og vi synes ikke den smager godt. Lidt glat og med mangel på friskhed. Lille bitterhed i eftersmagen. Vinen går an sammen med mad.
Vi har købt vinen på tilbud for 75 kr., og en vin på dette niveau med så få oplysninger om, hvad der er i flasken, burde ikke koste mere.
Glas: Zalto hvidvin.