Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Vores uenigheden om, hvor mange stjerner denne dejlige rosé skal have, befinder sig i "luksus-afdelingen": Helle er helt oppe på fem, mens jeg siger fire. Helle siger - ligesom hun har sagt ved andre årgange af samme vin - at det er den bedste rosévin hun har smagt.
Forholdsvis lys rosé med en meget fin, levende og indbydende duft, frisk og frugtig. I munden er vinen ligeså indbydende, meget lækker.
Vinen er mild, fin og elegant, en meget feminin rosé.
Det der gør, at jeg ikke er med på fem stjerner, er at jeg synes vinen er lidt vel glat i det, mangler en smule friskhed og også en smule intensitet i smagen. Man skal under alle omstændigheder passe på med hvad man serverer den til: Maden skal være meget elegant og mildt smagende.
Jeg synes, at vinen er alt for dyr. Helle synes, den er lidt for dyr, men vil grundet betagelsen gerne betale prisen en anden gang.