Vinen er fremstillet af 60% Sangiovese og 40% Merlot lagret fem måneder i franske barriques brugt en eller to gange.
Lækker, vinøs og frugtig duft med et strejf viol. I munden er vinen mild og venlig med moderat friskhed og en anelse tannin. Meget velsmagende med tydelig præg af Merlot'en, der dog ikke stjæler den toscanske karakter.
Vi tror, at vinen vil have bred appel, og at mange vil kunne lide den. Den vil passe fint til ikke for kraftigt krydret mad med lyst kød, men syren er for lav til at den kan skære igennem en tomatsovs eller en pizza.
Glas: Zalto hvidvin.