Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Anderledes Amarone med mere vægt på "friskere" smage end smage af tørret frugt.
Vinøs duft, der antyder stor koncentration. Der er også god koncentration i munden, samtidig med at vinen har en vis transparens og moderat tæthed.
Vinen er ren i udtrykket med mild friskhed og blid tannin. I smagen er der lidt tørrede bær, men nok så bemærkelsesværdigt også en del frugt med friske bær. Der er også et grønt touch af friske grønne solbærstilke.
Trods den høje alkoholprocent, udtrykker vinen sig fuldstændig ualkoholisk.
Grundet overvægten af friske smage fremfor af tørret frugt har vi lidt svært ved at genkende vinen som Amarone. Det vil være en smagssag, om man foretrækker dette udtryk fremfor det mere traditionelle Amarone-udtryk. Vi hører til sidste kategori, og det er vores subjektive smag, der er afgørende for, at vi holder os på tre stjerner.