Toto

anmeldelse af (især) vinhåndteringen
Vin & spisebar
København
Vinaspektet:4 stjerner
Toto

Grunden til at vi besøgte Toto var, at vi ønskede at finde en afløser for DR Koncerthusets restaurant, som byder på en praktisk løsning i forbindelse med en aftenkoncert. Vi har dog ikke været helt tilfredse de to gange vi har benyttet os af den (se anmeldelse af Koncerthusets restaurant her).
Her byder Toto, der ligger få km fra koncerthuset på en på alle måder langt bedre oplevelse.

Vinaspektet

Plus:

  • Stort vinkort overvejende med europæiske klassikere.
  • Vinkortet indeholder info om, når en vin (de færreste) er en naturvin.
  • Perfekt serveringstemperatur. Især bemærkede vi, at en rød Vin Doux Naturel blev serveret smukt afkølet.
  • Tjeneren vejledte fint og havde kendskab til og fortalte om de serverede vine, dog med en enkelt fejl: at en dessertvin fra Sydrhône blev oplyst som værende fra Nordrhône.
  • 24 vine kunne fås glasvis.

Minus:

  • Til trods for at også glasvinene var overvejende europæiske klassikere, var det ikke muligt at få et glas hvid Bourgogne, heller ikke selv om vi efterspurgte det.

Neutralt:

  • Med en gennemsnitsfaktor 3 (seks stikprøver) på kortpriserne i forhold til detailpriser er vi trådt ind i den dyrere afdeling. Det balanceres i nogen grad af, at det er muligt at købe adskillige flasker, der isoleret set - altså uden at kigge på faktor - er til at betale, dvs. omkring 400 kr.
Mad: 5 stjerner
Betjening: 5 stjerner
Mad

Den ene ret vi smagte - grillet torsk med bl.a. en puré af karameliseret asparges og pulveriseret tang - var virkelig lækker veltillavet og bød på anderledes smage, end vi er vant til.
Det er også muligt at købe småretter.

Tjenerne var enormt søde, venlige og afslappede. Timing og opmærksomhed var helt i top. Der var ikke en finger at sætte på noget.

Juli 2023

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.