Den gode vane tro kaldte
Langhe Vine og
Domaine Brandis til Viniditalia 2007
i marts, og som sædvanligt var det et flot arrangement med en fantastisk mulighed for at smage på alt hvad hjertet begærer af italiensk vin.
24 forhandlere skænkede generøst op. Vi må endnu en gang prise os lykkelige
over, så stort og flot et udbud af italiensk kvalitets-vin, der findes på
markedet i vores lille land, og at der gives mulighed for at smage på varerne
ved sådan en lejlighed. Tak for det!
I en pause mellem mine smagninger overhørte jeg (Helle var
ikke med, var på arbejde i udlandet) en samtale i en lille gruppe, der, ligesom
jeg, lige skulle sunde sig lidt. En sagde: "Der er næsten for meget at vælge mellem.
Det er lettere ved en lille smagning, hvor nogen guider en." En anden i gruppen
sagde: "Ja, og jeg kan snart ikke mere, og jeg har højst smagt 10 forskellige
vine."
Jeg blandede mig, spurgte sidstnævnte: "Så spytter du heller ikke ud, vel?" -
"Nej, det har jeg meget svært ved, hvis det smager godt." Jeg tilføjede, at det
næsten var nødvendigt at planlægge lidt hjemmefra, hvis man skulle have noget ud
af det.
Kig lige på billedet ovenfor. De liggende vine er en del
af valgmulighederne hos en af de 24 deltagende forhandlere.
Om man vil det eller ej, så kommer man automatisk i en valgsituation ved en
kæmpesmagning som denne. Ikke at vælge og dermed lade tilfældet råde er også et
valg.
At drikke det hele eller spytte det meste ud er et andet valg, og dette
valg er afgørende for hvor meget man kan overkomme at smage, og hvor meget man
kan stole på sine smagsindtryk efter vin nr. 10 - for nu ikke at sige nr. 5.
Jeg valgte i år - som jeg plejer - at spytte (det meste) ud
- for jeg vil gerne smage så meget som jeg evner, og jeg vil helst kunne stole
på det jeg smager.
Men derudover valgte jeg noget helt andet end jeg plejer. Som
følge af min nye interesse for Piemonte's Nebbiolo vine valgte jeg at
koncentrere mig om disse. Lidt andet blev det dog også til.
Takket være vinlisten på
Viniditalia's hjemmeside (som dog ikke var helt identisk med det, der viste
sig at stå
på bordene), var det muligt i ro og mag at tilrettelægge
"smage-ruten" hjemmefra. Det er en rigtig, rigtig skøn mulighed.
Hvor jeg plejer at prøve at finde nye vine indenfor
de typer jeg har årelang erfaring med (mestendels de tozscanske sangiovese-vine),
havde jeg i år mere sat mig selv "på skolebænken", idet jeg ved denne lejlighed
fik mulighed for at smage næsten lige så mange Nebbiolo-vine på en eftermiddag som
jeg har smagt i mit liv.
Det var spændende.
Grundet det store udbud af vine sprang jeg lige til Barbaresco og Barolo, dvs. jeg sprang de fleste vine, som er "mindre" end disse (f.eks. Langhe Nebbiolo), over.
Jeg vil i det følgende fremhæve nogle af de bedste Nebbiolo-oplevelser
jeg havde. En usikkerhedsfaktor i oplevelsen og vurderingen af vinene var, at nogle forhandlere åbnede flasker på stedet, mens andre skænkede op fra flasker der havde været åbne siden den foregående dags første messedag.
Den usikkerhedsfaktor der kan tilskrives den relativt lille referenceramme jeg
som Nebbiolo-begynder har (mere om det her),
er jeg ikke længere så bange for, idet jeg dels godt kan vurdere også en
Nebbiolo-vins kvalitet, dels falder det mig let at registrere - nu også med
Nebbiolo-vin - om jeg kan lide en given vin eller ej.
Vintjeneren.dk bød på en virkelig dejlig Barbaresco, Asij fra Ceretto. Den havde fint med lakrids og blomster, den gode vaskeægte Nebbiolo-tannin, og så havde den lys og elegance. Vinen viste sig til min store overraskelse at være en ung 2004.
Domaine Brandis, her repræsenteret af Tom Brandis selv, bød på flere fine Nebbiolo-vine. I den "lette" afdeling en glimrende Nebbiolo "Valmaggiore"
fra Luciano Sandrone, 2004, behagelig og alligevel med pæn, lille
struktur.
Aldo Conterno's "Il favot" 2003 en flot vin med et diskret fadpræg
(barriques).
Endelig en meget lækker Barolo 2001 fra Giovanni Corino. Her er
der tale om en modernist-Barolo med tydeligt barriquepræg (vanilje). De gange
jeg tidligere har smagt en sådan type vin, har jeg savnet de mere traditionelle
dyder, men denne her var ganske uimodståelig.
Laudrup Vin & Gastronomi havde en flot Barolo Bussia 2001 fra Silvano Bolmida, klassisk og meget drikbar stil med transparence og elegance.
Fionia Vin serverede en flot stribe vine fra Pio Cesare. Her vil jeg især fremhæve Barbaresco Il Bricco 2001, lidt tør stil, men ganske flot og med de typiske Nebbiolo-tanniner, Barolo 2001, som rev noget mere i kæberne og i det hele taget gav mere fra sig end Barbaresco'en, og endelig Barolo Ornato 2001, som også var flot og havde monumentale tanniner.
Langhe-vine bød bl.a. på to Barbareschi 2001 fra
Cascina Luisin: 1) Sori Paolin, som viste gode takter, ganske
koncentreret og med atypisk blød garvesyre,
hvilket muligvis skyldtes, at vinen havde været åbnet siden foregående dag. 2)
Rabaja, der forekom meget harmonisk. Den bed noget og var lidt lukket, hvilket omvendt sagtens kan skyldes,
at vinen blev åbnet lige da jeg skulle smage på den.
Barolo Riserva Gramolere 1997 fra
Giovanni Manzone var god, lys og klassisk. Den fås også hos
Lundens Vin Kompagni.
Langhe-vine havde producenten
La Gironda til at
præsentere dennes vine. Vi vil engang i fremtiden anmelde deres Barbera Le Nocchie, deres
Moscato d'Asti og deres
Brachetto d'Acqui.
Hos Philipson Wine smagte jeg den gode Barbaresco Riserva, Rio Sordo 2001 fra Produttori del Barbaresco. Den havde en afvæbnende lille sødme med blomster og vaskeægte Nebbiolo-struktur.
Der er naturligvis mange gengangere på denne årlige
italienske vinbegivenhed. Ligeså rart - og næsten familiært - det er at møde
"gamle bekendtskaber", ligeså forfriskende er det at møde nye ansigter, specielt
når man har været i mail- eller telefonforbindelse og på den måde "kender"
hinanden
lidt i forvejen.
Atomwine var en af disse nye, og her var det bemærkelsesværdigt, at indehaveren Tom L.
Pedersen (øverst til højre) havde formået at få repræsentanter for hele fem producenter til at være
til stede ved messen:
Barbaresco-producenten
Andrea Sottimano (til
venstre) var en af dem.
Paola Banchi (øverste billede) fra Chianti Classico-producenten
Querciabella var en anden.
Desuden var yderligere to toscanske producenter,
Michele Satta og
Poggio Scalette, samt
super-Sagrantino producenten
Arnaldo Caprai
repræsenteret.
Jeg smagte de to Barbareschi, som Sottimano bød på. Her vil jeg
fremhæve Currá 2004, en vin der (efter et døgns luftning) var indlysende
dejlig, med fin frugt og dejlig slankhed.
Barolo "Monvigliero" 1999 fra
Burlotto var flot, meget
kraftigt duftende, blomstrende og aromatisk, lækker og tilgængelig med tanniner,
der først trådte frem, nogen tid efter at vinen var sunket.
Helt nye på scenen var NordicWineClub, hvis vine vi har anmeldt nogle stykker af. (Tilføjelse juni 2010: NordicWineClub eksisterer ikke mere.)
Vi regner med at anmelde flere af deres vine i fremtiden.
Jeg havde som nævnt planlagt at koncentrere mig om Nebbiolo-vinene denne gang, og så i øvrigt se, hvad smagsløgene kunne holde til derudover. Det viste sig at være en rigtig god afgrænsning. For da jeg, efter på et tidspunkt at have holdt en halv times pause, lige ville se om jeg ville have noget ud af at tage en Sangiovese-runde, smagte jeg en af de nogenlunde sikre hittere: Rancia fra Fattoria Fèlsina (2003). Det gik slet ikke. Efter at Nebbiolo tanninerne havde flået grundigt i alt hvad der kan flås i i munden, var der simpelthen dømt hård hud på smagsløgene.
Jeg ville dog smage vinene fra Brunello-producenten Casanova di Neri (Fionia Vin), som jeg gik glip af sidste år, men jeg var desværre ikke i stand til at få noget der lignede halvt udbytte ud af denne smagning. Det må vente et år mere.
Fabio Simomcini fra
Cibi e Vini havde fået
mig til at love, at jeg skulle smage hans Brunello 2001 fra San
Paolino inden jeg gik hjem. Til min store overraskelse bankede den lige
igennem og kunne snildt klare sig på trods af slidte smagsløg. Den forekom meget flot
og kraftfuld med et på den gode måde tydeligt fadpræg.
Så den håber jeg at få lejlighed til at smage ordentligt hjemme ved
middagsbordet en dag.
Til allersidst prøvede jeg kræfter med et par Amaroner, hvoraf jeg kun vil fremhæve Brigaldara 2003, som jeg smagte hos Mulstrup Vinimport, men som også forhandles af NordicWineClub. Masser smag og en fin lille bitterhed, rigtig god Amarone.
Marts 2007