Tysk Vinkontor havde inviteret til Riesling & Co i den smukke sal på Børsen. Preben deltog.
Titlen demonstrer dels smagningens selvforståelse - i Tyskland er der Riesling og så alt det andet - såvel som den opfattelse publikum har af tysk vin.
En seminarsmagning om tysk rødvin gjorde dog sit til at afmontere denne ensidige opfattelse af Tyskland som vinland. Det var overordentlig interessant. Mere om det senere.
Riesling & Co blev også afholdt for to år siden (reportage kan læses her). Dengang benyttede jeg smagningen til at genetablere mit forhold til tysk Riesling, som indtil da havde ligget i dvale siden mine yngre år. Men med fremkomsten af nye tørre typer Riesling var døren genåbnet - og forbindelsen blev godt og grundigt genoprettet.
De sidste to år har jeg så med mellemrum og med stor fornøjelse smagt på tyske Riesling vine mestendels hjemme ved middagsbordet.
Jeg måtte ved dette års smagning konstatere, at min store tilfredshed med Atomwine som min tysk-riesling-pusher havde en dæmpende virkning på min trang til at smage mig igennem en mere omfattende del af smagningens kæmpe udbud af Riesling. Jeg er overbevist om, at jeg allerede har nogle af de bedste tyske Riesling på hylden derhjemme, og jeg har tilstrækkelig udfordring i en rum tid endnu med at smage på disse flasker. Så jeg valgte hovedsageligt at opsøge nye horisonter.
Hvad Riesling angår, valgte jeg udover et par ret tilfældige
stikprøver det
"sikre" og smagte på Riesling vinene fra
Johannes Leitz, som Atomwine
forhandler. Dejlige vine fra den mindste til den største.
Jeg har anmeldt et par Leitz vine, og flere ligger og venter, så jeg vil hellere
udtale mig mere detaljeret om dem, når jeg får smagt dem i ro og mag.
En smagning af vine fra regionen Franken for nylig (reportage
kan læses her) fik mine øjne op for,
at der kan laves meget fine vine på druen Silvaner. Da druen i år har 350 års
jubilæum i Tyskland, var der ekstra fokus på den via en Silvaner bar med et
udvalg af Silvaner vine fra hele Tyskland.
Desværre vidste den unge mand, der skænkede op, intet som helst om vinene, så
jeg nøjedes med at gå efter det angivne restsukker-indhold og fik smagt
på to tørre vine, som ikke gjorde meget væsen af sig. Jeg skulle måske være
vendt tilbage til de søde, men den uinspirerende betjening gjorde, at jeg ikke
tænkte mere over det, da jeg havde forladt baren.
Rudolf Knol fra det tyske vinmagasin Vinum stod for et seminar, hvor der var tysk rødvin på programmet.
Udgangspunktet var, som Knol nævnte, at Tyskland opfattes som hvidvinsland, men at han mente, at Tyskland også er blevet interessant som rødvinsland.
Oprindeligt var seminaret planlagt som en smagning udelukkende af vine fremstillet af Spätburgunder (= Pinot Noir), men Knol ønskede at give en bredere demonstration af tysk rødvins formåen.
Følgende 9 vine var i glassene:
De anvendte druesorter fremgår af vinenes navne, på nær for Cuvée "R", som er fremstillet af Cabernet, Merlot og Portugieser, og Vom Rot Hügl Cuvée, der er fremstillet af Cabernet, Spätburgunder og Domina.
Jeg var personligt meget glad for, at Knol havde medtaget vine fremstillet af andre druesorter end Pinot Noir. For selv om Pinot Noir i Tyskland anses for at give de bedste røde vine, så gav smagningen af vine fremstillet af andre druesorter mig lejlighed til at opleve, at der var en klar fællesnævner i alle vinene, en "tone", som jo må være tysk. Uanset druesort.
Der var efter smagningen en lille diskussion om Pinot Noir kontra fremmede druer som Cabernet. Første indlæg gik i brechen for synspunktet, at Tyskland skulle koncentrere sig om Pinot Noir og glemme alt om Cabernet/Merlot etc.
Mine oplevelser tilsiger mig generelt at gå ind for samme type synspunkt: at de forskellige vinproducerende lande leverer de bedste resultater med de druer, der har vokset i landet i århundreder, men dels syntes jeg, at den smagte vin på Cabernet (2/3), Merlot og Portugieser (Vom Rot Hugel Cuvée, Weingut Bickel-Stumpf) var flot, dels så udtrykte de fremmede druer sig fuldstændig anderledes end fra alle andre steder, hvorfra jeg har smagt Cabernet/Merlot. De udtrykte sig på tysk, vil jeg sige. Og ud over at det var godt, så syntes jeg også det var fint at opleve, at det tyske - hvad der så end er den præcise årsag - satte sig igennem og gav et originalt udtryk, der bestemt har sin mening og berettigelse.
På den negative side syntes jeg, at der var en tendens til, at flere af rødvinene havde en tendens til at overdrive styrken af kaffe-/fløde-/smør-/karamel-fadsmag. Umiddelbart kan det imponere, men det trætter meget hurtigt, synes jeg.
Rødvinen over dem alle var for mig en Pinot Noir. Det er
endnu ikke lykkedes mig at blive fan af rød Bourgogne, så for min skyld var det
fint at også Pinot Noir vinene udtrykte sig på tysk.
Vinen var: Spätburgunder, Mergelweg, 2005 fra producenten Knipser.
I forbindelse med sådanne stjernestunder er det før sket, at mine noter bliver sparsomme. Der står blot "superflot". Den nyttige og "professionelle" spytten-ud måtte også vige. Denne vin skulle nydes hele vejen.
Jeg synes på baggrund af alle smagte rødvine, at tyske rødvine klart vil være værd at følge i fremtiden.
April 2009
