Tysk Vinkontor havde sammen med Weinland
Franken og
Deutsche Zentrale für Tourismus inviteret til Franken-eftermiddag på
Restaurant Beghuset i Dragør.
Preben deltog.
Min fokus var på vinene, mens turist-delen må vente til en eventuel anden god
gang. Hvad vintursime angår kan jeg i mellemtiden henvise til
Gästeführer,
Weinerlebnis Franken.
Den tyske vindronning
2008, Marlies Dumbsky (billedet) var en af de tilstedeværende, der stillede sin
viden til rådighed.
Man kunne jo godt forledes til at tro, at det var en skønhedskonkurrence hun
havde vundet, men konkurrencen om vinviden, hvor blindsmagninger indgår, foregår
efter sigende på et højt niveau.
Hver af Tysklands 13 regioner kårer
hvert år sin vindronning, og til sidst
konkurrerer disse om den endelige titel som årets tyske vindronning.
Titlen forpligter vinderen til i et år efter sejren at tage rundt i
verden og medvirke til at promovere tysk vin. Marlies er normalt tilknyttet en vinejendom i
Franken.
Jeg skal være ærlig og tilstå, at jeg ikke havde de store
forventninger til smagningen. Dels har jeg aldrig hørt eller set Franken
fremhævet, når
det drejer sig om gode tyske vine (men det kan sagtens være min fejl), dels gik det op for mig, at
regionens bedste vine er fremstillet af druen Silvaner.
Men her fik jeg lige ryddet op i en fejlopfattelse: Fra Alsace
har jeg været vant til at Sylvaner (franskmændenes ord for den samme drue som
tyskerne kalder Silvaner) er den mest ydmyge drue af Alsace's syv grønne
druesorter. Jens Michael Gundersen, Tysk Vinkontor, kunne imidlertid fortælle,
at Silvaner er en af Tysklands store, klassiske sorter, og selv om Riesling er
"kongen", så skulle der ikke være nogen som helst grund til at kimse af tysk
Silvaner.
Silvaner stortrives i Franken, og druesorten leverer som nævnt angiveligt bedre vine i denne region end Riesling gør. Det er mig bekendt det omvendte billede i forhold til resten af Tyskland. Og dermed interessant.
På baggrund af de vine jeg smagte, er det helt korte og klare svar: Ja!
Jeg tog en ganske grundig runde med de tørre Silvaner vine hos både de tilstedeværende danske importører og de tyske producenter, som søgte en dansk importør. Der var store stilmæssige variationer. Men det overordnede indtryk var, at Silvaner-vinene, når det gik bedst, kunne byde på en dejlig type frugtig smag, som jeg ikke lige ved, hvordan jeg skal beskrive, en smag, som jeg ikke mindes at have mødt før, heller ikke i de ret få andre tyske Silvaner vine, jeg tidligere har smagt. Der var tale om en smag og en stil, som jeg kan forestille mig som stærkt anvendelig i mange sammenhænge, både med og uden mad.
Andre repræsenterede druesorter var denne eftermiddag: Scheurebe, Müller-Thurgau, Riesling, Bacchus (minsandten), Weisser Burgunder, Kerner, Rieslaner, Spätburgunder, Domina og Merlot.
De Riesling vine, jeg smagte, var ikke rigtig værd at tale om, synes jeg,
hverken på baggrund af hvordan jeg ved Riesling kan smage eller i forhold til de
bedste af de smagte Silvaner vine. Da flere af producenterne bød på både
Silvaner og Riesling, forekom det mig - i minimålestok - at levere en bekræftelse på, at Silvaner
er vinderen i Franken.
Jeg smagte kun ganske få vine fremstillet af et par af de andre grønne druesorter, og for få til at det giver mening at videregive oplevelserne.
Som nævnt var der store stilvariationer og - skulle jeg mene - også både objektivt gode og mindre gode vine.
Blandt de hvide syntes jeg bedst om vinene med indlysende frugtighed, mens flere dyrere barriquelagrede vine ramte ved siden af min smag. Der var så meget eg i, at det maskerede druekarakteren.
For at nævne et eksempel på det gode: Et par Silvaner trocken vine fra
Divino
Nordheim, vine som kan købes lokalt hos producenten for 5 € (importeres
ikke), en kabinett og en spätlese, var friske og dejlige.
En Silvaner Auslese var meget sød og syndigt lækker.
Mine forventninger til de røde vine var til at overse, så stor var min overraskelse, da Divino Nordheim præsenterede mig for en virkelig vellykket vin fremstillet af Merlot lagret på barrique. Den opskrift kan lyde som et forsøg på en efterligning af hvad man laver en million andre steder. Og det kan da godt være, det har været ideen fra starten. Men udtrykket var helt anderledes end Merlot fra andre steder jeg har smagt, og hurra for det. Der var både velsmag og fin struktur, og som nævnt var udtrykket originalt.
Strålende Pinot Noir
Hos
Kath Vinimport var jeg imponeret over Pinot Noir vinen fra den producent,
som de præsenterede,
Weingut am Stein: Montonia, Spätburgunder trocken. Også en overraskelse, må jeg sige.
Jeg smagte vinen i årgang 2003. Flot med krydderier, fad, syre, blødhed og
velsmag.
Samme vin i årgang 2004 havde mere struktur og lidt flere "grønne
stilke", men var også overbevisende.
Mange af hvidvinene bliver tappet på den såkaldte
bocksbeutel, som er den buttede flasketype, der ses i højre del af billedet
ovenfor.
De mere prestigeorienterede og dyrere vine med meget smagbar fadlagring,
tappes ofte i de mere velkendte, klassiske vinflasker. Min stemme går i denne
omgang til de små buttede.