österreich vin, Ved Stranden 10 og Austrian Wine Marketing Board havde indbudt til østrigsk vinmarked (se producentoversigt på invitationen).
Jeg (Preben) deltog altovervejende for
Franz Strohmeier
at smage på naturvinsproducenten Strohmeiers vine, som jeg første gang mødte til en smagning for nogle år siden. Jeg har siden haft særdeles opløftende oplevelser med producentens rødvine hjemme ved middagsbordet.
Der var seks af Strohmeiers vine til smagning (billedet længere nede i spalten): Tre Sekt, to hvidvine og en rødvin.
Den første Sekt, Schilcher, frizzante (185 kr.), som er uden årgangsangivelse, men som var fra høsten 2015, havde en lidt spøjs duft til at begynde med, men da jeg nogle timer vendte tilbage for at gensmage den, var der kommet jordbær og friske røde bær til. Den smagte glimrende, og den havde en god og forfriskende syre og en fin og elegant livlighed. Den er fremstillet af druesorten Blauer Wildbacher.
Sekt nr. 2 var en rosé også fremstillet af Blauer Wildbacher og et blend af årgang 2013 og 2014 for at få både egenskaberne fra et modent og lettere umodent druemateriale. Kraftig og i min næse uskøn lugt af ketchup. Smagen var bedre, men ikke lige mig.
Sekten weiss fremstillet af Sauvignon Blanc var glimrende og den mest "normaltsmagende" af de tre Sekt, men den var også som den eneste af vinene tilsat en smule svovl.
Strohmeiers stillevine havde alle "overskriften" Trauben, Liebe und Zeit (druer, kærlighed og tid), det eneste der ifølge Franz Strohmeier skal til for at lave god vin. Hvidvinen Weiss er fremstillet af Pinot Blanc og Chardonnay. Også her havde producenten lavet en blanding af de to årgange 2014 og 2015, og vinen er No 7 i serien. Mine noter siger "duft: natur, ikke køn men "interessant", smag: ikke mig, lidt gærbismag".
Den anden hvidvin, Lysegrøn No 3 er fremstillet af Pinot Blanc, en meget saftet sag.
Jeg har endnu ikke smagt en hvid naturvin, der har "ramt" mig, og det skete heller ikke for Strohmeiers vines vedkommende. Det helt store for mig er hans røde, og her ramte hans Rot No 7 til gengæld plet hos mig. Fremstillet overvejende af Zweigelt med en smule Blauer Wildbacher fra årgangene 2015 og 2016 lagret henholdsvis 20 og 8 måneder på store fade. Duft med kærnemælk, saft/most som lidt ufærdig vin. Smagen var helt ren, saftet, ingen fornemmelse af tannin, god naturlig friskhed, mild og distinkt på samme tid. Den smagte godt, helt rent og med en lille bitterhed. Og så havde den noget, som jeg helt uhåndgribeligt oplever som lys i sig. Den kommer på middagsbordet på et tidspunkt.
Som nævnt deltog jeg i smagningen altovervejende for at smage på Strohmeiers vine. Men der var jo også andre vine. I forlængelse af Strohmeier var det oplagt at fortsætte i
Sebastian Rind Nellemann
naturvinssporet. Jeg fik indtryk af, at österreich vin havde udvidet andelen af naturvine, og dette bekræftede Sebastian Rind Nellemann, der er indehaver af österreich vin og medindehaver af vinbaren Ved Stranden 10. Mange af de producenter, han har i sit sortiment, fremstiller biodynamisk, og ifølge ham er det naturligt at tage skridtet videre, altså at producere med lidt eller ingen svovl, som er den enkeltfaktor, der bærer det største ansvar for at en vin opleves som naturvin.
Jeg kørte dog hurtigt træt i naturvinsrunden, idet jeg dels ikke fandt noget, jeg brød mig om, dels fordi jeg også kom forbi vine, som jeg syntes smagte decideret grimt. Så jeg overgik til at eftersøge de mere konventionelt fremstillede
vine. Blandt de smagte var min favorit på dagen Platter Kapellenberg, Pinot Noir, fidesser, 2013 (225 kr.), som er økologisk og lagret to år på 600 liters fade. Den havde et strejf natur i næsen men også fin frugtighed, og så smagte den godt, med "aromatisk" sødmefuld frugt parret med stor friskhed, elegante tanniner og pæn længde.
österreich vin og Ved Stranden 10 forhandler de vidunderlige Zalto glas, som jo er østrigske, og som også havde en stand. Jeg kunne se, at der på bordet lå en træform og en sten, som må relatere sig til produktionen. Men standen var i længere tid ikke bemandet, så jeg nåede desværre ikke at få en snak med repræsentanten om hvordan glassene fremstilles.
Mit gæt er, at træformen, der indvendigt havde form som et glas, bliver brugt ved glaspustningen, og at stenen, der så ud som noget granit, udgjorde glassets grundmateriale (jeg burde have taget et billede...) Men jeg har ingen forstand på de dele, så det kunne have været spændende at høre om. Det kunne også have været spændende at få et svar på, hvordan det kan gå til at glassene kan være så ekstremt tynde og så stærke på samme tid, og hvordan deres høje elasticitet kommer i stand. Forhåbentligt kommer chancen en anden god gang.
I øvrigt var det Zaltos universalglas, der blev anvendt som smageglas på markedet. Det kunne ikke være bedre!
Juni 2017
