Austria uncorked

Franz Strohmeier Som mand får man ikke smilerynker ved blot at stå overfor en smuk kvinde et minuts tid. Det tager tid og kræver mange glæder. Franz Strohmeier er sine vine. Trauben, Liebe und Zeit (druer, kærlighed og tid) giver glæde.

Om formiddagen, før jeg (Preben) tog til vinsmagningen Austria uncorked på d'Angleterre i København samme eftermiddag, undersøgte jeg hvilke druesorter, der dyrkes i Østrig. Det overraskede mig ikke, at Grüner Weltliner var klart den hyppigst forekommende grønne sort. Den havde jeg både hørt om og smagt. Mest udbredte blå druesort er Zweigelt. Hvafor en? tænkte jeg. Aldrig hørt om den. Og det illustrerer helt præcist den plads, som østrigsk rødvin indtil videre har haft i vores vinliv: ikke eksisterende. Vi gætter på, at vi her til lands ikke er ene om at have det på denne måde.

Det var derfor spændende at få mulighed for at deltage i en smagning med virkelig mange muligheder for at smage på østrigske vine af enhver art og lære noget nyt. Austrian Wine stod for det flotte arrangement.

De udskænkende var forhandlere af østrigsk vin undertiden flankeret af deres vinproducenter. Desuden var der producenter, der søgte en dansk importør.

Druesorterne

Arealet beplantet med grønne druesorter (hvidvin) i Østrig var i 2009 tæt på dobbelt så stort som arealet med blå sorter (rødvin). Specielt interesserede kan konsultere en side, hvor den arealmæssige fordeling af henholdsvis grønne og blå druesorter er angivet.

Grüner Veltliner

Jeg har ved flere lejligheder smagt Grüner Veltliner, som vel nærmest må kaldes Østrigs nationaldrue, dels fordi Østrig som vinland klart hælder til hvidvinssiden, dels fordi arealet beplantet med druesorten i 2009 var over dobbelt så stort som nærmeste konkurrent, og så kendes Grüner Veltliner ikke kun for kvantitet men også for kvalitet.
Jeg smagte en håndfuld Grüner Veltliner vine. Bedst bekom mig en helt enkel og frisk vin fra Österreich Vin: Lois, Loimer, 2012 (Niederösterreich) til 95 kr.

Österreich Vin

Österreich Vin fra København forekommer at være et rigtig godt bud på en forhandler, hvis man skal nærmere ind på livet af østrigsk vin. Udvalget er stort, og Sebastian Rind Nellemann, der driver forretningen, har en enorm viden om og forhold til landets vine. Han har venligt forsynet mig med en del af de informationer om de forskellige druesorter, som jeg videregiver her.
Desværre var rigtig mange af de vine, som Österreich Vin skulle have præsenteret ved smagningen, ikke nået frem, så det var stærkt begrænset, hvad jeg smagte fra forhandleren.

Rødvin

Der skal virkelig noget til at tænde min nysgerrighed hvad hvidvin angår, fordi jeg har et tæt kærlighedforhold til de tørre tyske Riesling-vine og til hvid Bourgogne. I mit univers er de udenfor konkurrence i deres respektive genrer. Hvad hvidvin angår, behøver jeg simpelthen ikke andet.
Så jeg overgik - sikkert ganske "uretfærdigt" over for de østrigske hvidvine - meget hurtigt til de røde vine, som jeg til gengæld havde stor lyst til at blive klogere på.
Jeg koncentrerede mig om vine fremstillet af druesorterne St. Laurent, Blaufränkisch, Zweigelt og Pinot Noir. Sidstnævnte kaldes Blauburgunder på de kanter.

Zweigelt

Den blå druesort Zweigelt, som er den mest plantede blå sort i Østrig, er en krydsning mellem sorterne Blaufränkisch og St. Laurent. Druen blev fremstillet af Fritz Zweigelt i 1922 med det formål at få en mere modstandsdygtig drue, der var lettere at arbejde med.
Den kan angiveligt både levere saft til bællevine, når druerne er fra unge stokke, mens de bedste vine skulle være af international klasse. Og så skulle den være mere frugtdreven og blød i forhold til Blaufränkisch (omtales senere) og mere robust end St. Laurent (omtales også senere).
Druen går også under navnene Blauer Zweigelt og Rotburger.

Strohmeier

Jeg havde en af smagningens mest interessante oplevelser lige i begyndelsen af min rødvinssmagerunde. Franz Strohmeier skænkede op af sin eneste rødvin Trauben, Liebe und Zeit , Rot - 4, 2011 fra produktserien Trauben, Liebe und Zeit (druer, kærlighed og tid). Vinen, som er fremstillet af Zweigelt, var umiddelbart efter åbning mildest talt ikke behagelig i næsen. I munden var den fuldstændig anderledes, meget velsmagende, lækker, med krystalren syre og fint og velafstemt fadpræg fra 1 1/2 års lagring på 225-300 liters fade, hvoraf det yngste er fra 2003. Ingen ny eg her.

Franz Strohmeier fortalte mig nu, at vinen hverken var klaret eller filtreret, og at den heller ikke var tilsat svovl. Altså en naturvin. Dette var på baggrund af smagen en stor overraskelse for mig, idet lav eller ingen svovling almindeligvis er let dechifrerbar.
Vinen kan købes hos Österreich Vin til 245 kr.

Det kvarters tid jeg brugte i Franz Strohmeiers selskab på at smage hans vine og snakke med ham, var noget af det mest oplivende jeg længe har oplevet i relation til vinsmagning. Manden var indbegrebet af stille, rolig, naturlig, mild og glad integritet, og hans personlighed forekom fuldstændigt sammenhængende med hans vinproduktion.
Jeg fik indtryk af en mand med en høj intuition og indlevelse i forhold til sine marker og planter. En type talent, som det må være svært at være foruden, hvis man for alvor skal have det bedste ud af sin jord og sine vinranker med naturlige produktionsmetoder - eller som Strohmeier formulerede det: Uden at gå i krig mod naturen. Jeg er overbevist om, at han med sin eksemplariske tilgang og praksis peger fremad. Jeg fik indtryk af en mand med en høj intuition og indlevelse i forhold til sine marker og planter. En type talent, som det må være svært at være foruden, hvis man for alvor skal have det bedste ud af sin jord og sine vinranker med naturlige produktionsmetoder - eller som Strohmeier formulerede det: Uden at gå i krig mod naturen. Jeg er overbevist om, at han med sin eksemplariske tilgang og praksis peger fremad.

Øvrige Zweigelt-vine

Zweigelt udgør i Østrig 41% af arealet tilplantet med blå druesorter. Nærmeste blå "konkurrent" er Blaufränkisch med 21%, altså arealmæssigt ca. halvdelen. Ved Austria uncorked var der omvendt en "overvægt" på 58% af Blaufränkisch i forhold til Zweigelt. Det gav umiddelbart et indtryk af, at Blaufränkisch blandt deltagerne var højere prioriteret, og ifølge Sebastian Rind Nelleman, Österreich Vin, er Blaufränkisch da også den primære druesort i Østrig hvad kvalitet angår. (Mere om Blaufränkisch senere).

Udover Strohmeiers unikke Zweigelt-vin, smagte jeg tre konventionelle Zweigelt-vine, og det forsyner mig selvfølgelig ikke med et personligt grundlag for udsigelse af nogen form for vurdering af Zweigelts placering som "seriøs" druesort. Så det bliver i det følgende blot til en enkelt anbefaling mere.

VinoTheket

I det ekstremt omfattende - og i øvrigt fremragende, detaljerede og brugervenlige - smagekatalog, kunne jeg se, at hvor udstillerne typisk havde én side til rådighed - en side pr. producent - så havde VinoTheket fem sider og dermed fem producenter. Denne mere end gennemsnitlige interesse for østrigsk vin måtte jeg finde ud af hvad handlede om.

Hans Jørgen Iversen Hans Jørgen Iversen, VinoTheket

Gemt lidt af vejen i et hjørne fandt jeg Hans Jørgen Iversen, hvis beskedne udstråling ikke umiddelbart lod mig ane, at der var gang i noget. Men da jeg så begyndte at smage hans vine, og så hvordan manden livede op og afslørede et entusiastisk forhold til de østrigske vine, så ændrede indtrykket sig fuldstændigt. En sønderjyde med jysk underspillethed som havde viden om, forhold til og engagement i relation til sine vine.

VinoThekets primære kundekreds er dog restauranter, hvilket er årsagen til den for os almindelige forbrugere generende bivirkning, at webshoppen ikke er opdateret.

VinoThekets bud på en Zweigelt var fra producenten grassl: Rubin Carnuntum 2011. Velduftende og -smagende. Lækker. 118 kr.

Pinot Noir

Det er lidt sjovt, at min egentlige motivation for at tilmelde mig smagningen var et ønske om at undersøge, hvordan Pinot Noir opfører sig i Østrig. Men kun 4% af arealet for blå druesorter i Østrig var i 2009 beplantet med Pinot Noir, der i Østrig som nævnt kaldes Blauburgunder. Alligevel var over en fjerdedel af smagningens rødvine fremstillet af Pinot Noir.

Etiket

Ud fra de 11 Pinot Noir vine, som jeg smagte, fik jeg indtryk af større stilvariationer end jeg forestiller mig mulige i Bourgogne. Jeg kom forbi et par vine, der både havde fedme, sødme og vel høj koncentration. Og selv om rød Bourgogne nok en gang imellem kan være for slank, syrlig og tynd, så er det svært at komme udenom, at Pinot Noir er godt tjent med at handle om de fine røde toner, elegance og slankhed.

Dette indtryk af stilvariationer har jeg fået bekræftet af Sebastian Rind Nellemann, som har fortalt, at hvis man går efter Pinot Noir, som man kender druens udtryk i Bourgogne, så er der nok lidt for varmt i Østrig, om end man skulle man have chancer for at finde elegant Pinot Noir i de nordlige regioner, mens man længere sydpå kan spille på de lidt oversøiske toner.

Blandt de smagte Pinot Noir vine syntes jeg rigtig godt om Schloss Gobelsburg's Pinot Noir, Alte Haide, 2011 (Niederösterreich), som Bichel Vine serverede, men som ikke forhandles, og som kun var med på smagningen, fordi producenten havde sendt prøveflasker. Den ene flaske, der var tilovers fra smagningen, reddede jeg mig for 249 kr.

VinoThekets Pinot Noir Reserve, grassl, 2011 forekom også at være god, om end den nok var svær at bedømme, da den lige var fyldt på flaske.

St. Laurent

Druesorten St. Laurent er en ifølge min "konsulent" Sebastian vigtig blå druesort, som tages meget seriøst i Østrig. Den er af østrigsk oprindelse og blev af flere udstillere omtalt som værende beslægtet med Pinot Noir, hvilket jeg dog ikke fandt evident i de vine, jeg smagte.
Hvis de St. Laurent vine, som jeg smagte, var repræsentative, vil jeg sige, at St. Laurent Etiket er mørkere, mere krydret, kraftfuld og syrerig i forhold til Pinot Noir. Indtryk som den gode Sebastian kan nikke bekræftende til.
Her markerede VinoTheket sig igen med en meget lækker St. Laurent Reserve, 2009, atter en gang fra producenten grassl, som jeg nu nævner for tredje gang. grassl kan åbenbart noget godt med flere druesorter.

Blaufränkisch

Blaufränkisch er angiveligt den i Østrig mest rodfæstede blå druesort og den primære hvad kvalitet angår. På baggrund af de vine, som jeg smagte, forekom den mig at være den drue, der giver den mest tannin-orienterede struktur blandt de sorter, jeg fokuserede på. Oplevelser, som i nogen grad blev bekræftet af, at Sebastian under vores senere samtale, oplyste, at druen har tykkere skind end de andre her nævnte, med en deraf følgende indvirkning på vinens struktur. Men stilvariationerne skulle kunne gå fra det næsten burgundiske til et rustikt, robust og piemontesisk udtryk.
Druen er af østrigsk oprindelse. De ved smagningen tilstedeværende forhandlere/importører/producenter havde blandt rødvinene valgt at lade Blaufränkisch udgøre en tredjedel af de præsenterede rødvine. Så allerede der fik jeg et signal om, at druen kunne være den blå sort, der tages mest seriøst.

Trods denne "status" var der ingen af de otte smagte Blaufränkisch-vine, som for alvor fristede mig til yderligere udforskning. Konsulent-Sebastian anførte da også efterfølgende, at det er afgørende, at Blaufränkisch kommer fra de "rigtige" producenter. Der må undersøges ved lejlighed.

Overordnet

Mit overordnede indtryk på baggrund af 44 smagte østrigske vine var, at den gennemsnitlige standard var høj Og at der afgjort gemmer sig muligheder for indhøstning af karakterfulde og gode oplevelser i de østrigske rødvine. Sikkert også i de hvide...

Oktober 2013

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.