Kan Chianti Classico gemmes? Bør den gemmes? var de to spørgsmål, som Thomas Ilkjær (leder og lærer på Vinakademiet, o.m.a.) ønskede at indkredse svaret på med en ekstremt interessant smagning, som han havde tilrettelagt sammen med Consorzio Chianti Classico.
Preben deltog.
Thomas havde udvalgt 12 producenter, som hver skulle give deres bud på en årgang, de ønskede at præsentere til smagningen.
Vinene blev smagt i tre runder: 1) de ikke så gamle, 2) de noget ældre, 3) de gamle.
Før vi smagte vinene, fik vi en komprimeret historisk gennemgang af den udvikling i regelsættet for fremstilling af Chianti Classico, som er pågået i årenes løb.
Baron Bettino Ricasoli på Castello di Brolio mente i 1872 at have fundet den perfekte opskrift på Chianti (vi taler endnu ikke om Classico): Den var Sangiovese-baseret, men Canaiolo og den grønne sort Malvasia var også med.
Da Chianti DOC blev introduceret i 1967 måtte vinen højst bestå af 80% Sangiovese, og både Canaiolo og grønne druesorter var obligatoriske.
Et stort og vigtig spring var, da Chianti Classico, som først blot var en subzone til Chianti, fik sin egen DOCG i 1996. Den foreskrev, at det nu var tilladt at lave Chianti Classico af 100% Sangiovese, men man måtte stadig gerne anvende grønne druesorter. Denne mulighed forsvandt i 2006, hvorfra reglerne hedder: 80-100% Sangiovese og dermed plads til op til 20% andre blå sorter.
For Gran Selezione, som fra 2013 er det højeste klassifikationsniveau, siger den nyeste opstramning, der får virkning fra 2028, at kun 10% andre blå sorter end Sangiovese er tilladt, og at de skal være lokale, hvor man på de andre niveauer stadig har lov til at anvende internationale sorter.
Runde 1 bød på smagningens yngste vine. Den yngste var årgang 2018, den ældste 2014 (i skrivende stund altså 6 1/2 til 11 1/2 år gamle).
Her var der ingen alderstegn at finde, blot god vin i forskellige stilarter.
Bedst bekom mig Roncicone, Chianti Classico Gran Selezione, Ricasoli, 2017, som er en ret ny vin - fra 2015 - i producentens sortiment. En enkeltmarksvin lavet af 100% Sangiovese lagret 18 måneder i 500 liters tonneaux, 30% nye and 70% brugt en gang.
God parfumeret duft med lidt krydderi. Yderst velsmagende med fint fadpræg og mærkbar tannin.
Vinen kan i årgang 2018 købes for 425 kr. hos Vinoman
Som nævnt var det baron Bettino Ricasoli der for 153 år siden lancerede den oprindelige opskrift på Chianti. Francesco Ricasoli, som i dag driver ejendommen, er den 32. baron på Castello di Brolio.
I mellemrunden var der nogen alder på. Vi smagte vine fra mellem 2004 og 2009. Det er sjældent, jeg smager vine med så megen alder, dels fordi jeg bedst kan lide en yngre smag, dels fordi jeg har oplevet, at de vine, som kan have godt af lidt alder, undervejs kan opføre sig ganske utilregneligt. Mere om fænomenet senere.
Den næste vin var Chianti Classico, Le Cinciole, 2009. Deltagernes reaktion tydede på, at der var en del flaskevariation i de flasker vi fik skænket.
Det, der var i mit glas, både lugtede og smagte udpræget gammelt på den dårlige måde. Jeg vil sige, at vinen var gået over.
Den efterfølgende vin, som også var fra 2009, demonstrerede, at der findes Chianti Classico, som kan holde 15 1/2 år: Chianti Classico Riserva, Riecine, 2009. Den var i fuld vigør og den af smagningens vine, jeg syntes bedst om.
Duften havde både et parfumeret element og en note af svampe. Den var superflot i munden, moden men ikke ældet, fint afrundet og med fin sødme.
Den er fremstillet af 100% Sangiovese lagret to år i brugte tonneaux.
Den sidste vin i runde 2 var en overraskelse: Chianti Classico, San Giusto a Rentennano, 2004. Læg mærke til, at den ikke er en riserva men en normale.
Duften var krydret og med præg af alder. I munden var vinen tannisk, maskulin og krydret. Man kunne godt smage, at den havde passeret toppen, men den var ikke på vej i graven.
Den ville ikke være hverken første, andet eller tredje valg hjemme ved vores spisebord. Men en 21 1/2 år gammel normale, der ikke var færdig - uomgængeligt interessant, imponerende og utroligt!
Tanninerne var stadig i den barske afdeling, og jeg mindedes de gange, jeg har drukket vinen relativt få år gammel i andre årgange og besluttet, at det gad jeg ikke mere, fordi den var så hård og utilgængelig; det gav mening, når den stadig kunne opføre sig med en sådan barskhed efter mere end to tiår.
Jeg forstår ikke, at San Giusto a Rentennano har insisteret på at lave en så hård og langtlevende normale, som er en vintype jeg synes bør være tilgængelig og dejlig at drikke indenfor de første 4-6 år af dens liv.
Det skal retfærdigvis tilføjes, at jeg et par gange indenfor de sidste år har smagt deres normale i årgang 2021 og 2022, og de har været overraskende drikbare.
Den smagte 2004'er er lavet af 95% Sangiovese og 5% Colorino lagret i forskellige slags mindre fade.
I den sidste runde var vinene mellem 24 1/2 og 41 1/2 år gamle! - Så gammel Chianti Classico har jeg aldrig smagt!
Ved masterclasses som denne tilstræber jeg at smage på vinene, lige før oplægsholderen når til at præsentere dem. Jo mindre vidende og jo mindre forudtaget jo bedre. Så da jeg smagte dem, vidste jeg ikke, hvor gamle de var.
Den første vin jeg vil nævne er Vigna del Sorbo, Chianti Classico Riserva, Fontodi, 1994.
Mine noter siger: "Duft: ikke decideret gammel, har noget ungdommeligt over sig. Smag: ganske flot, intet alderspræg men vil hellere have en yngre stil."
Hvorefter jeg erfarede, at den var 30 1/2 år gammel!
Jeg nævnte tidligere, at vine, der kan have godt af noget alder, undertiden kan opføre sig utilregneligt. Og netop med Vigna del Sorbo har jeg oplevet det en hel del gange.
Den kan smage fantastisk også i et relativt ungt stadium. Ikke så længe efter kan den pludselig smage indtørret og ældet, og senere endnu kan den komme ud på den anden side af hvad der må være en overgangsfase og være totalt forandret og igen til at nyde.
Jeg oplever risikoen for at møde den, mens den er lidt mærkelig og uindbydende, som for stor til at jeg har brugt mange kræfter på at eksperimentere. Den er relativt dyr (450-700 kr. afhængigt af hvor man køber den), så det er surt at åbne en flaske, der nærmest ikke indbyder til at blive drukket.
Men nu har jeg lært, at man bare skal lade den ligge i 30 år...
Den anden vin, som jeg vil nævne fra gammel-runden er Chianti Classico Riserva, Castell'in Villa, 1986.
Den havde en duft med et vist alderspræg men ligesom Vigna del Sorbo også et indslag af noget ungdommeligt. Tanninerne mærkedes stadig.
Det var ikke en vin, jeg ønskede mig til hjemmebrug, men med en alder på små 40 år kan jeg kun sige, at den på den mest imponerende måde demonstrerede, at i hvert fald nogle Chianti Classico kan holde sig ganske friske meget længe.
Til spørgsmålet om, hvorvidt Chianti Classico kan gemmes, fremgik det klart af smagningen, at man godt kan finde nogle, der kan. Men ikke alle vine er bygget, som de bliver bygget hos San Giusto a Rentennano, Fontodi og Castell'in Villa, som alle har ry for stort lagringspotentiale.
Så om en given vin kan gemmes, afhænger - naturligvis - af hvordan den er blevet, som den er. Og er der et sted, hvor variationerne er (dejligt) store, er det i Chianti Classico.
Om Chianti Classico bør gemmes? Igen kommer det an på.
Mange vine vil være glimrende at drikke, når de kommer på markedet, og det er uanset deres klassificeringsniveau (normale/annata, Riserva, Gran Selezione).
Og så er der dem, man bør holde fingrene fra i en del år, før man kan forvente, at de giver noget nydelsesfuldt fra sig. Der er ikke noget entydigt svar. Man må lære sine producenter og sine vine at kende.
Det er til gengæld ikke nogen helt ringe beskæftigelse...
Der blev også budt på en såkaldt table tasting med de seneste udgivelser fra de 12 producenter, som var repræsenteret ved masterclassen. Normale-vinene var typisk fra 2022 og 2023, mens Riserva og Gran Selezione vinene på nær én var årgang 2020 og 2021.
Ovenpå masterclassens modne og gamle vine var det lidt af en hård mundfuld, hvor jeg personligt ville tage bør gemmes i brug. Ikke nødvendigvis meget - jeg værdsætter i høj grad ungdommelighed i mine vine. Men de fleste af de vine jeg smagte her, trængte til afrunding og til at åbne sig noget mere.
Marts 2025
