Barolo Event, april 2009

klik på billederne for stor størrelse

Strada del Barolo e grandi vini di Langa,
Enoteca Regionale del Barolo og Consorzio Tutela Barolo Barbaresco Alba Langhe e Roero havde inviteret til Barolo Event 2009, der viste sig at handle om mere end Barolo, idet en lang række andre vine af alle typer fra Barolo og omegn var repræsenteret.
Preben deltog i den "professionelle" del af arrangementet. Jeg erfarede til sidst, at der også var en session for det betalende publikum. Den var dog åbenbart kun tiltænkt læsere af Berlingske Tidende, som jeg fik at vide var eneste sted, man havde annonceret.

Arrangementet var ment dels som en påmindelse om områdets vine, dels som en fokusering på hvad området kan byde på set ud fra en turist-synsvinkel.
Der var fremmødt ca. 30 producenter, der skænkede ud af deres vine, og Enoteca Regionale del Barolo supplerede med yderligere vine.

To seminarer

Som nævnt ved andre lejligheder stiger min værdsættelse for mindre smagninger med et begrænset antal vine, smagninger hvor der guides af en indsigtsfuld person, og hvor der er en fokusering. Ved denne Barolo Event var der to sådanne muligheder.

Jeg vil gå let hen over et seminar, hvor lokale piemontesiske oste blev forsøgt matchet med vine fra området. Jeg oplevede det mest som en præsentation af fem egnstypiske vine, en Roero Arneis, en Dogliani, en Roero, en Barbaresco og en Moscato d'Asti ledsaget af en lille producents præsentation af sine oste. Noget egentligt sam- eller modspil mellem ost og vin kunne jeg ikke få øje på.

Barolo 1999-2005

Så var der anderledes nærende boller på suppen på seminaret om Barolo årgang 1999-2005.

Thomas Ilkjær, der nok mest er kendt for sin rolle som redaktør på den fremrag­ende bog Italiensk Vin, gav dels nogle overordnede informationer om området, dels præsenterede han en vin fra hver af de fem bedste årgange fra 1999 til 2005, dvs. 2002 og 2003 var ikke med.

Udover at være fantastisk sympatisk er Thomas en strålende formidler. Han ved i den grad, hvad han snakker om, hans stil er engageret og fuldstændig jordnær, han udvælger og disponerer sit stof forbilledligt, og endelig forholder han sig resonant til det publikum han står overfor. Bravissimo!

De fem vine

Jeg skal love for, at vi kom godt rundt i hjørnerne af smagsspektret og stilvariationerne med de fem Barolo vine, som blev serveret. Thomas' indfaldsvinkel var så at sige i samme mundfuld at demonstrere, at den færdige vin influeres af - selvfølgelig i denne sammenhæng - årgangen, men også bl.a. af Barolo distriktets forskellige kommuners forskelligartede jordbundsforhold og af det fingeraftryk som producenten sætter på vinen via sine valg af produktionsmetode og lagring.

Den første vin, Barolo Riserva, Rocche Aurelio Settimo, 1999, skulle således demonstrere både en traditionel fremstilling, en klassisk stor årgang og den mere feminine stil fra kommunen La Morra.

Vin nummer to, Barolo, Vigna Broglio, Palladino, 2000 var fuldstændig anderledes med meget moden og åben frugt med lysere jordbærtoner, nærmest aromatisk.
Vinen skulle primært anskueliggøre den varme årgangs indflydelse og derudover fungere som eksempel på den "gyldne mellemvare", når vi snakker traditionel kontra moderne fremstilling, idet den er lagret halvt på barriques, halvt på store fade.
Derudover skulle den demonstrere kommunen Serralunga d'Alba's mørkere og mere strukturerede stil i forhold til ovenfor nævnte vin fra La Morra. Jeg oplevede det imidlertid stikmodsat, idet jeg fandt vinen ret lys og letstruktureret i sit udtryk sammenlignet med La Morra vinen.

Tredje vin, Barolo, Cadia, 2001, var fra den nordlige kommune Roddi. Her mente Thomas Ilkjær, at det først og fremmest var producenten, der satte sit fingeraftryk på vinen frem for geografi og årgang. Vinen var udelukkende barriquelagret.
Den havde en duft af bolchelakrids, saftet frugt med let sødme, god lidt stram mellemvægtsstruktur.

Vin nummer fire var min klare favorit: Barolo, Pressenda, Marziano Abbona, 2004. Den skulle eksemplificere den kraftigere stil fra kommunen Monforte og den karakteristiske 2004 årgang, der er så balanceret fra start og med tanninerne til en vis grad pakket ind i den store frugtfylde, at den kan være en stor nydelse at drikke allerede. Jeg mener også, at Thomas sagde, at vinen var et klart udtryk for den moderne barrique-stil. Og jeg mente faktisk også at opleve et tydeligt og uhyrligt velafstemt barriquepræg, men vinen har ifølge producenten ikke set barrique, men er derimod lagret først et år på 500 liter fade og derefter to år på store fade. Ufattelig lækker vin.

Sidste vin var også en Monforte vin: Barolo, Ruggeri Corsini, 2005. 15-18 måneder på barriques, derefter 15-18 måneder på store fade. Vinen var et eksempel på den lidt "lettere" og relativt hurtigt drikkeklare årgang.  På baggrund af den superflotte 2004'er nævnt ovenfor oplevede jeg, at vinen havde en lidt sjov, bolchesaftet frugt og balancen ikke var helt optimal. Måske den havde klaret sig bedre for sig selv.

Marziano Abbona

Ovenpå den skønne oplevelse med Abbona's Barolo Pressenda 2004 styrede jeg efter seminaret direkte hen mod producenten, som var repræsenteret af Marziano Abbona (billedet) og datteren Chiara Abbona.

Her smagte jeg Barolo, Terlo Ravera, 2005, Barolo, Pressenda 2004 og 2005 og Barolo Riserva, Cerviano, 2004.
Her gik der blot nydelse i det hele og noteapparatet holdt pause. Jeg er sikker på, at de vine kommer jeg til at gensmage. Nogle af Abbona's vine kan købes hos Kjær & Sommerfeldt.

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.