Da jeg (Preben) deltog i presserejsen til Sardinien for i skrivende stund tre uger siden, var arrangørene meget ivrige efter at sikre sig, at vi tre danske rejsedeltagere havde sikret os deltagelse i smagningen A Glass of Italy i København, fordi smagningen skulle ses i sammenhæng med rejsen. Ligesom en tilsvarende smagning i Rom skulle ses i sammenhæng med deltagelsen i rejsen af fire skribenter fra Rom.
Vi var inviteret af Det Italienske Handelskammer i Danmark i samarbejde med Gal Barbagia og det italienske marketingsbureau Enora.
Smagningen indeholdt også vine fra andre af Italiens regioner, men min fokus var udelukkende på Sardinien.
Ovenpå den på alle måder meget opløftende rejse til Sardinien, så jeg frem til smagningen, hvor et udvalg af de vinproducenter, som jeg havde mødt på rejsen plus et par stykker mere, deltog.
Alle vinene fra disse producenter kom fra de tre byer Orgosolo, Oliena og Mamoiada i regionen Barbagia, som ligger i den centrale og østlige del af Sardinien. (Der er flere detaljer om appellationer og andet godt i artiklen om rejsen).
Ligesom på rejsen var det rødvine fremstillet af druesorten Cannonau (som Grenache kaldes på Sardinien), der var den absolutte hovedrolleindehaver.
Smagningen indledtes med en masterclass netop om et udvalg af de vine, jeg havde smagt på rejsen. Der da af gode grunde intet nyt var for mig her, og da mine erfaringer er grundigt opsummeret i min rejseartikel, vil jeg gå videre til hvad jeg ellers oplevede.
I min rejseartikel foretog jeg en streng udvælgelse af de vine, som jeg fremhævede: 12 af de efter min mening bedste ud af 69 smagte vine blev omtalt.
Som jeg skrev, var der flere rigtig gode vine end de omtalte.
Et af de mål, jeg havde sat for min deltagelse i A Glass of Italy, var at undersøge, om der kunne være andre vine, som kunne være værd at fremhæve. Og det var der!
Ekstremt sympatiske Marco Canneddu fra Cantina Marco Canneddu var med til det hele under vores ophold
i byen Mamoiada. Men hans vine må på turen af en eller anden grund have fløjet lidt under min travle radar.
Jeg blev til masterclassen slået af balancen, harmonien og elegancen i Marco's Zibbo, Cannonau di Sardegna, 2022 (15%), og da jeg senere på dagen gensmagte vinen ved gå-rundt-smagningen gentog succesen sig. Her siger mine noter bl.a. "elegance, "lethed", lys/transparens, dejlig". Endnu en demonstration af, at producenterne i området, i samarbejde med den begunstigelse som naturen byder dem, kan lykkes med trods høje alkoholprocenter at få deres vine til at fremstå med lys, elegance og relativ lethed.
Zibbo forhandles i skrivende stund i årgang 2017 af Estrup & Udsen Vin til 179 kr. og årgang 2020 til 1494 kr. for seks flasker.
Sammenlagt smagte jeg på rejsen og på A Glass of Italy fire vine fra Fratelli Puddu. Alle vinene var Cannonau di Sardegna med den subzone-tilføjelse, som man har lov til at bruge omkring byen Oliena: Nepente di Oliena.
Mine indtryk af vinene stikker lidt af i forskellige retninger. Her må jeg skelne mellem min egen personlige smag, og hvad jeg forestiller mig, at mange danskere, der er mindre nørdede med vin end jeg er, vil kunne lide. For mig er det fx vigtigt, at en vin har et minimum af friskhed, hvor min forestilling er, at mange vil kunne lide vine, der fremstår sødere og blødere, end hvad der passer mig.
Hvis disse antagelser er rigtige, tror jeg, at mange vil kunne begejstres over vinene fra Fratelli Puddu, både den stål-lagrede og moderne Tiscali, 2021 (14%), som har høj umiddelbar drikbarhed - en egenskab som producenten tilstræber - men for høj sødme til min smag.
Oliena, som jeg smagte dernede, og som ligesom Tiscali er stållagret, har macereret 25 dage mod Tiscali's 10-12 dage. Jeg kunne ret godt lide denne mere traditionelle Oliena, og for mig vandt den også over Carros 2020 (14,5%), der tilbringer et år på tonneaux.
Riserva, Pro Vois, 2019 (15%) havde fuld tryk på både drue/vin og fadpræg. Den er fra producentens ældste vinmark (40 år) og er lagret 12-15 måneder på brugte franske barriques. Kraftig og dejlig, især hvis man er til et ordentligt skud fad.
Jeg tog lige et tjek på, om de af vinene, jeg havde som favoritter på rejsen, og som var
så heldige at blive
udvalgt til at komme med til Danmark - to styk - stadig holdt. Og det gjorde de i den grad. Så de får lige lidt mere reklame her.
Den første var S'Ena Manna, Cannonau di Sardegna, Cantina Ladu Giovanni, 2019 (15,5%), som har begejstret mig alle de tre gange, jeg indtil videre har smagt den.
Den åbne og personlige frugt er i front, og vinen har transparens og saftighed. Til Danmarks-smagningen står i mine noter blot: "Super på alle måder".
Du kan hoppe til flere detaljer om vinen og producenten i artiklen om besøget på Sardinien.
Den anden favorit var Tzappu, Barbagia, Cantina Siotto, 2022 (15%),
som jeg oplevede som lidt anderledes, end da jeg smagte den i Mamoiada. Ikke hverken bedre eller dårligere, blot anderledes. Om det skyldtes transporten af vinen til Danmark dagen forinden, eller om mine smagsløg i de to situationer, hvor jeg smagte den, havde undergået forskellige kalibreringer, afhængigt af hvad jeg havde smagt forinden, skal jeg ikke kunne sige. Denne gang hæftede jeg mig ved den lækre og transparente bærfrugt, og at vinen også havde lys og "lethed".
Du kan hoppe til flere detaljer om vinen og producenten i artiklen om besøget på Sardinien.
Gianfranco Siotto havde også medbragt årgang 2021 af vinen, selv om den reelt var udsolgt. Den var også virkelig flot og personlig, og den bød på en skøn harmoni mellem en positiv polerethed og nogle herlige tanniner, som jeg associerede med bløde skægstubbe.
Jeg viser her undtagelsesvis et foto af mere privat karakter, fordi jeg synes det demonstrerer den positive ånd, der rådede mellem de sardiske producenter, vi mødte, og os skribenter. De værdsatte vores besøg og vores deltagelse i smagningen i København, og vi var glade for at besøge dem og at gense dem til smagningen.
Udover at værdsætte mange af deres produkter oplevede vi dem som nogle utroligt søde mennesker. De var også meget hjælpsomme med venlig assistance pr. mail under skrivningen af min rejseartikel.
Jeg har begejstret rost Gianfranco Siotto's vine, og han er en af dem, som jeg har været i god dialog med under skrivningen.
Jeg oplevede det som udtryk for værdsættelse den anden vej, da han ved smagningen bad om, at der blev taget et billede af os sammen. (Det er ham til venstre.)
I forhold til at få nogle af de dejlige sardiske vine ud på de danske middagsborde vil det selvfølgelig kræve, at nogle af jer derude, som går op i at sælge italiensk vin, og som prioriterer høj kvalitet over store kvanta, tager kontakt med disse producenter (se siden om rejsen til Sardien angående flere vine og producenter end der er nævnt på nærværende side), hvilket forhåbentligt vil resultere i, at vi forbrugere får flere farver på den italienske vinpalet herhjemme - og at de fine sardiske producenter får deres vine ud i verden!
November 2024
