Noget kunne tyde på, at BB Vinimport og Toscavini er ved at etablere en tradition for hvert andet år at arrangere 200 (italienske vine) for 200 (kr.). Det var i hvert fald tredje gang, at denne store vinsmagning løb af stablen.
Konceptet var det sædvanlige og gode: Det er producenterne selv, der skænker op og fortæller om deres vine. Og denne gang lykkedes det at få næsten alle til at møde op. Der var vist kun to borde, hvor vinene blev præsenteret af danskere. Imponerende.
Lad os få overstået brokkerierne først. Der var lukket alt, alt for mange mennesker ind, hvilket billedet ovenfor giver et glimrende indtryk af. Man måtte mase og kante sig frem, ikke bare når man skulle ind til et bord for at smage, men også i det hele taget. Udover at det er irriterende i sig selv, så sænker det også tempoet, og da en af meningerne med sådan en smagning vel må være at give publikum mulighed for at smage mange vine, så modvirker sild-i-en-tønde aspektet denne hensigt.
Yderligere temposænkende var, at bordnumre og producentnavne stod i knæhøjde, og med alle de mennesker var det indimellem lidt af en opgave at finde det, man godt ville frem til.
Vores sidste kritikpunkt er, at man havde valgt at sætte et band til at levere baggrundsmusik. De unge mennesker spillede såmænd nydeligt. Men når vi godt vil koncentrere os om at smage, oplever vi musik som et generende distraktionsmoment.
Og så til det egentlige: Vinene. Med over 200 vine og kun 2 1/2 time at smage i, må der vælges, og på vores plan stod 38 vine, som vi lige akkurat nåede.
Vinlisten kan ses her.
Efter 200 for 200 for to år siden havde vi troet, at vi denne gang ville give os i kast med vine fra andre dele af Italien, end dem vi normalt beskæftiger os med. Men siden er der jo gået to år, og vi måtte konstatere, at det der trak var de sædvanlige favorit-typer: Sangiovese, Barbera og Amarone med enkelte afstikkere til andet. Jeg (Preben) sprang Nebbiolo over denne gang, da programmet var rigelig stort uden.
Indenfor denne genre har vi de sidste par år haft så megen fornøjelse af et par vine, som vi er så glade for, at det hele tiden er dem vi drikker. Vi havde dog lyst til at prøve at finde lidt "nyt blod" til vores hjemlige vinhylder, så første smagerunde hed Sangiovese normale begyndende med Chianti efterfulgt af Rosso di Montalcino.
Det bliver for omfattende at skrive om alle smagte vine, så vi vil (indenfor alle genrer) nøjes med at skrive om de vine, som vi især fandt interessante.
Blandt de smagte Chianti'er var vores favorit - og det er der ikke noget nyt i - Chianti Classico'en fra Il Molino di Grace, 2005. God og relativt mild med et touch fad. 109 kr. hos BB Vinimport.
Vi smagte 7 forskellige Rosso di Montalcino 2007. Kandidater til den hjemlige husholdning var rosso'en fra La Fornace, som viste virkelig gode takter med harmonisk, tør frugt og tydelige men civiliserede tanniner. 125 kr. hos BB Vinimport.
Casanova di Neri's rosso var flot med god smag og civiliseret tannin-riv, moderne stil. 149 kr. hos BB Vinimport. (Tilføjelse oktober 2009: Smagning af en hel flaske hjemme ved middagsbordet gav et helt andet indtryk. Læs anmeldelse her.)
Også La Rasina's kunne være et skud værd. Elegant og mild med nogen sødme - for sød? 139 kr. hos BB Vinimport.
Af de smagte Chianti Classico Riserva havde vi det godt
med - igen ikke overraskende - Il Molino di Grace, 2005, som var elegant
og
lækker med en lille sødme. 169 kr. hos BB Vinimport.
Riserva Il Margone 2004 blev også præsenteret, selv om den først frigives
til december. Den er slet ikke klar endnu. Så vi må have til gode at bedømme den
ordentligt til senere.
Tre producenter. Fra venstre Giacomo Neri fra Casanova di Neri, Ceylan Tumgoren fra Casanova delle Cerbaie og Coralia Pignatelli fra Castell'in Villa.
Castell'in Villa er ny på det danske marked, og deres Riserva Poggio delle Rose 1998 demonstrerede et fantastisk lagringspotentiale. Vinen var fuldstændig fyrig med masser af struktur, syre og tannin, og det er svært at forestille sig, hvad der vil køre den træt. Meget personlig stil med ganske anderledes dufte og smage end man ellers forbinder med Chianti, ganske elegant (og så vidt vi husker ret floral) duft og atypiske smage bl.a. med en snert fyrrenål. River godt i munden. 299 kr. hos BB Vinimport.
Som en afstikker fra de rene Sangiovese vine, smagte vi også Castell'in Villa's IGT Santacroce 2004, som er et 50/50 mix af Sangiovese og Cabernet Sauvignon, barriquelagret. Vi burde nok have smagt vinen før Poggio delle Rose, da munden var lidt flænset ovenpå den, og da Santacroce er en mildere vin både struktur- og smagsmæssigt. Helle syntes den var lækker. Jeg syntes Cabernet'en fungerede som dæmper på de ting jeg godt kan lide i toscansk vin. Men som sagt, den burde være smagt tidligere for at sikre en retfærdig bedømmelse. 279 kr. hos BB Vinimport.
Så kom turen til Brunello, som er ganske vægtigt repræsenteret hos de to forhandlere.
Det er sjovt: Vi er aldrig rigtig for alvor faldet på halen over Brunello sådan generelt set. Vi foretrækker ofte vinene fra Chianti Classico, og det helt uafhængigt af priserne - bortset fra at vi ikke er villige til at betale 1000 kr. eller mere for en flaske vin, og det er da sandsynligt, at der er eksklussive ener-Brunello'er, der virkelig kunne imponere os i det prisleje. Men det ville stadig ikke tegne det generelle billede af distriktets vine, som vi typisk ikke oplever som hverken bedre eller dårligere end vine fra så mange andre gode distrikter.
Vi skulle selvfølgelig smage Salvioni's 2004'er. Og den var bestemt flot med masser af harmoni og det hele, men 699 kr.? Ikke hos os. Forhandles af BB Vinimport.
Det er lidt svært at skulle forholde sig til Sangiovese- og Barbera vine i samme smagning. Normalt smager vi Barbera før Sangiovese, men når først smagsløgene har kalibreret sig til Barbera, kan Sangiovese forekomme lidt stram og tør i det grundet Barbera's store smagsfylde og ofte høje alkoholprocent.
Så denne gang prøvede vi at bytte om og tog altså Barbera efter Sangiovese. Det var ingen større succes, idet munden, når den har været udsat for ca. 25 sangiovese-vine, skuffes i mødet med Barbera-vinenes svagere struktur og "mangel" på tanniner.
Så de par Barbera'er vi smagte virkede som det rene bolchevand på dette tidspunkt. Om de vitterligt var derhen ad, eller om oplevelserne skyldtes den markante sangiovese-kalibrering, som smageapparatet på dette tidspunkt må have foretaget, kan vi ikke afgøre. Blot kan vi konstatere, at det kan være forbundet med nogen vanskelighed at blande Barbera og Sangiovese, uden at munden har haft en grundig pause. Og det fik den ikke, da vi på de 2 1/2 time, der var til rådighed, godt ville nå at smage lidt forskelligt.
Amarone kan derimod altid klare sig, nærmest uanset hvad man tidligere har smagt på.
Ca'
La Bionda leverede atter en gang varen meget overbevisende med deres
Amarone Classico Ravazzol 2005. Gode stråmåtter i duft og smag, derudover
lidt chokolade og fin sødmefuld smag. Det hele bakkes fint op af gode tanniner.
349 kr. hos Toscavini.
Ravazzol er klasser over den "almindelige" Amarone fra samme producent, sådan
som prisforskellen på 120 kr. også afspejler. De sidste penge er godt givet ud.
Basis-Amaronen fra den økologiske producent Monte Dall'Ora i årgang 2005 var bestemt ikke uden evner. Producenten tilstræber harmoni frem for koncentration, hvilket forekom at være lykkedes fint her. 259 kr. hos BB Vinimport.
