Poggio Rosso marken, som har leveret så mange dejlige vine. Se større udsnit ved at klikke her.
Under rundvisningen i markerne kom vi til at snakke med Leonardo Bellacini om hvor bemærkelsesværdig forskellig Poggio Rosso er år efter år, mens Il Grigio altid i større eller mindre grad opfører sig som vi forventer.
Det skyldes ifølge Bellaccini at marken Poggio Rosso simpelthen er meget klimafølsom, mens Il Grigio kommer fra mange forskellige marker, hvor klimaet påvirker de enkelte marker på forskellige måder, og at disse virkning har det med i nogen grad at ophæve hinanden. Og da der produceres 10 gange så meget Il Griogio (300.000 flasker) som Poggio Rosso, og dyrkningsarealet derfor er tilsvarende større, så er der selvfølgelig heller ikke tale om en enkelt marks særegne udtryk. Det giver en tilregnelig og traditionel stil.
Klik for stor størrelse
Lige før man kommer frem til San Felice, når man kommer kørende nordfra, kan man på højre side af vejen se de marker der leverer druer til Poggio Rosso, mens vinstokkene på vejens venstre side sørger for druer til Il Grigio og Chianti Classico normale.
Førstesortering af druerne fra markerne til venstre kommer i Il Grigio, mens andensortering plus druer fra unge vinstokke ender i Chianti Classico normale.
Alle San Felice's vine gæres på ståltanke. Chianti Classico normale lagres herefter på store fade, Il Grigio lagres på 70% store fade, 30% mindre fade, Poggio Rosso på 500 liters fade og Vigorello på barriques.
Vigorello var ved vinens fødsel i 1968 oprindelig ment som et forsøg på at demonstrere Sangiove-druens potentiale i Chianti Classico. Dengang skulle en Chianti Classico nemlig også indeholde den blå hjælpesort Canaiolo plus to grønne druesorter. Os bekendt var Vigorello den første såkaldte supertoscaner. Man forsøgte at lave en bedre vin ved at ignorere de daværende regler for DOC Chianti Classico, vel vidende at det medførte en lavere formel klassifikation. En praksis som i den grad må siges at være blevet uhyre almindelig siden.
I midten af 70'erne var det nye tider, og man plantede Cabernet Sauvignon, som i 1979 indgik i Vigorello med 10%. Andelen steg efterhånden til 40%. I 2001 kom også Merlot med i blandingen med 15%. Og endelig i 2006 blev Sangiovese helt fjernet fra vinen! For det første grundet et ønske om at forbedre Il Grigio, hvor de Sangiovese-druer, der tidligere indgik i Vigorello, nu også indgår. For det andet fordi det har generet Bellaccini, at folk nogle gange under smagninger af Poggio Rosso og Vigorello kom i tvivl om hvilken der var den ene, og hvilken der var den anden. En tvivl vi udmærket forstår, da vi jo i flere af vores anmeldelser af Vigorello netop har gjort opmærksom på, at vinen smager udpræget toscansk, og at vi ikke altid kan smage de franske druers indflydelse, selv om de ifølge teorien meget let skulle dominere over Sangiovese.
Bellaccinis intention er, at Poggio Rosso skal kunne genkendes som en Chianti Classico, mens han tilstræber en mere international stil i Vigorello. Så fra og med 2006 er det slut med Sangiovese i Vigorello, og i 2007 er der tilføjet endnu en fransk sort, en lille smule Petit Verdot.
