Som nævnt var det en smagning af producentens skønne Chianti Classico 2009, der gav os det endelige skub til at besøge producenten. Vi har smagt vinen i flere årgange, og den har (næsten) hver gang efterladt os med indtryk af, at der var noget ekstraordinært på spil her. Klassisk klassevin på sit niveau.
Hos Rocca di Montegrossi ønsker man at lave en virkelig traditionel Chianti Classico, der udtrykker kulturen, territoriet, den toscanske og især den Chianti Classico'ske tradition. Så drueblendet består af 90% Sangiovese, 5% Canaiolo og 5% Colorino, hvor de to sidstnævnte tilfører vinen henholdsvis en smule rundhed og farve.
Vinen gæres i store glasbetrukne cementkar og lagres derefter i et år i de store kar på billedet foroven.
Til smagning var Chianti Classico 2010, som vi et par dage forinden også havde fået på en restaurant. På baggrund af flere tidligere smagte årgange med 2001, 2007 og 2009 som højdepunkter, var vi en anelse skuffede. Vinen var bestemt glimrende med god struktur, men også med en fornemmelse af en ret let og enklere stil.
På den anden side er det også skønt at producentens vine ikke smager ens fra år til år; de er heldigvis meget langt fra at være præget af industriel ensartethed. Og når alt kommer til alt, er det for os langt at foretrække fremfor altid gode og meget ens vine år efter år.
Som tidligere nævnt hedder Rocca di Montegrossi's top-Chianti Classico Vigneto San Marcellino. San Marcellino er navnet på den enkeltmark, hvor druerne vokser. Stokkene er op til 48 år gamle. Vinen produceres kun i de år, hvor man kan stå helt inde for kvaliteten og i kvantitativt stærkt varierende omfang grundet den strenge kvalitets-selektion af druerne.
Tidligere blev vinen fremstillet udelukkende af Sangiovese. Fra og med årgang 2006 tilføres 5% Pugnitello, som skulle tilføre vinen en antydning mere harmoni, rundhed og elegance. Vinen gærer i de store trækar, som kan ses øverst på siden og lagres derefter ca. to år i franske barriques. Alt træ er fransk Allier.
Vi smagte årgang 2007, som havde fin duft og var flot og med en meget harmonisk struktur. Smagsmæssigt gav den i situationen ikke så meget fra sig. Kan det skyldes, at vinen var lukket, eller at flasken havde været åben siden dagen før? Det finder vi aldrig ud af, men vi har købt rigeligt ind i sikker forvisning om, at det er en fremragende vin, som vi vil få glæde af i flere af dens stadier. San Marcellino er nemlig en særdeles holdbar vin.