På vores tur hjem fra Provence skulle vi lige ind og købe hvidvin hos et par af vores favoritproducenter i Fuissé i det sydlige Bourgogne. Vi
plejer også
at bo i Fuissé. Men da vi sidste gang erfarede at byens Hotel La Vigne Blanche
havde skiftet ejer, og da mere end en hændelse var udtryk for en ubehagelig og
usympatisk indstilling hos de nye ejere, valgte vi denne gang at logere 10 km
længere sydpå. Og så er vi pludselig i Beaujolais-distriktet. Vi boede på
Hotel
des Vignes i Juliénas, som er en af de 10 Beaujolais Grand Cru byer. Hotellet
kan anbefales især grundet de virkelig søde og servicemindede værter (billederne
på hotellets hjemmeside er en del flottere end virkeligheden). Vi vender helt
sikkert tilbage.
Her ses Juliénas' hovedgade på et travlt tidspunkt med både besøgende på baren og kørende bil.
Flagene er opvarmning til en vinfest de følgende dage.
Som nævnt så skyldtes vores ophold i det
allersydligste Bourgogne, bl.a. at vi på vejen hjem lige skulle ind og købe
nogle kasser hvidvin hos et par af vores favorit-producenter i Fuissé distriktet.
Domaine la Soufrandise er sammen med Domaine Cordier,
som vi omtalte i forbindelse med
vores rejse i 2006, de eneste producenter som vi konsekvent vender tilbage
til. I favorit-trekløveret hører også
Bret Brothers/Domaine
Soufrandiere. Dem lærte vi første gang at kende på rejsen i 2006, men dels
har vi masser af vin fra dem liggende, dels forhandles flere af deres vine i
Danmark hos Vigneron Wineimport (tilføjelse december 2010: eksisterer ikke mere), så vi sprang Bret Brothers over i denne
omgang.
Soufrandise, som drives af Françoise og Nicolas
Melin (sidstnævnte, som er vinmageren, ses på billedet), laver en håndfuld
forskellige vine, af hvilke vi til stadighed foretrækker Mâcon Fuissé - La Ronté og Pouilly-Fuissé - Clos Marie.
De er stabilt gode vine i alle slags årgange, og for os er det vine, som vi
umuligt kan blive trætte af. Ikke kæmpe vine, men ekstremt lækre,
velafbalancerede og klassiske. Og til at betale. I år kostede Macon-Fuissé 8 €
mens Pouilly-Fuissé kostede 9,50 €. Begge vine er umiddelbare og lige til at gå
til med det samme, mens vinene fra Bret Brothers har godt af nogen alder.
Cordier repræsenterer en helt tredje stil med markant fadpræg. Med de tre
stilarter er vi rigeligt dækket ind.
Vinene fra Soufrandise skulle herhjemme angiveligt kunne købes gennem Maison de Provence, men aktuelt er
de udsolgt, og vi har heller ikke tidligere hos dem fundet de vine vi søgte. Og
hjemmesiden er aktuelt lukket. Så det forekommer ikke særlig brugbart. Men vi
besøger også hellere end gerne det søde ægtepar på deres ejendom i vores kære
Fuissé en gang imellem.
Det kan godt være at Bourgognes mest interessante vine ikke produceres i Beaujolais, men nogle af Bourgognes smukkeste og mest spændende vinlandskaber finder man efter vores mening i Beaujolais-distriktet. Det er betagende og meget varieret, bakket og med flotte udsigtspunkter.
Da vi kørte ind til byen, der giver navn til den berømte
Beaujolais Grand Cru, Fleurie, mødte der os dette - synes vi - fascinerende syn
af en lille kirke på bakketoppen og omkranset af vinmarker. Chapelle la Madone hedder den. Den dystre himmel medvirkede til et let "spooky" skær over landskabet.
Kirken i vinmarkerne var et motiv som vi havde svært ved ikke at fotografere fra alle mulige vinkler og
belysninger, så der kommer to
billeder mere længere nede på siden.
Som det ses er Chapelle la Madone omgivet af vinmarker på alle sider, så det er et godt og livsbekræftende sted at tilbede sin gud. Og Kristus-figuren ovenpå tårnet har tydeligvis sin virkning, idet der, som det ses, trods overskyetheden er klar bane opadtil, hvis man blot sender sine bønner i den rigtige retning.
Da vi kom forbi kirken den følgende dag, var vejret et ganske anderledes, hvilket gør det til et endnu gladere sted at betragte. Og jo, det er en antenne der er anbragt øverst på Kristus-figuren.
Fleurie er en af de mest kendte Beaujolais Grand Cru byer, og vinen fra byen benævnes ind imellem dronningen af Beaujolais (hvor Moulin-à-Vent tilsvarende kaldes kongen). På Fleurie's lille centrale plads er der to restauranter, som udefra ser temmelig turistfælde-agtige ud. Vi spiste frokost på Restaurant Café de la Bascule, hvor vi måtte æde vores fordomme i os: Vi fik virkelig god mad, og baglokalet, hvor vi sad, var befolket med franskmænd, der tog godt for sig af de traditionelle og landlige retter, hvilket altid er et godt tegn. Også fin og effektiv service. Som det ses på tavlen var der masser af Fleurie at vælge mellem. Men pas på: Der bondefanges på prisen, som bliver tillagt nogle euro, når man drikker vinen på restauranten.
Noget af det bedste spiritus jeg (Preben) kender er Marc de Bourgogne fra producenten
Jacoulot,
der holder til i byen Romanèche-Thorins i det centrale Beaujolais. På samme måde
som hos vinproducenter kan man smage på varerne før man køber. Den venlige,
kultiverede (og engelsktalende) Jean-Luc Cocagne, der driver ejendommen sammen
med sin kone Véronique, skænker her op af den nyeste kreation: En
20 års marc, der ikke - som det ellers er kutyme med brændevin - er fortyndet
med vand for at holde alkoholprocenten nede, så vi ender her på 47,7%. Jeg smagte på producentens fire
forskellige marc, alle skønne på hver deres måde. Priser fra 27-69 €.
Da jeg ikke formåede, som jeg ellers for det meste praktiserer ved smagning af
især mange vine, at spytte ud, og da jeg for at sammenligne lige måtte vende
tilbage og smage en eller flere gange mere på de forskellige marc, var jeg
uendelig glad for at Helle, der slet ikke bryder sig om spiritus, påtog sig
chauffør-ansvaret resten af dagen. Det var en af turens for mig store
smagninger. Hold op hvor er det godt! Og hvor bliver man dog i godt humør!
