Bo Åxman, forfatter til Amarone leksikon, begyndte for alvor at interessere sig for Amarone for 10 år siden. På baggrund af
sine noter og billeder af etiketter, der efterhånden udviklede sig til en samling, fik han ideen at lave en bog, hvor alle Amaroner er med.
På hjemmesiden Amarone leksikon er der yderligere oplysninger, herunder hvor man kan købe bogen, der i skrivende stund koster 250 kr.
Bogen foregiver ikke at være en "afhandling" om Amarone. Åxman skriver, at den henvender sig til læsere, der kender Amarone i forvejen og som måske har læst dybdegående bøger om vinen. Her nævner han selv bl.a. Thomas Ilkjærs Amarone - og vinene fra Valpolicella som et eksempel på sådan en bog.
Bogen består af:
Alle vine er ledsaget af et billede af etiketten. For nogle vines vedkommende er der kun dette billede og angivelse af producentens navn. De typer oplysninger, man kan finde et større eller mindre antal af for hver vin er: producentens navn, nogle få oplysninger om producenten herunder hvis der produceres økologisk, vinens navn, vinstokkenes alder og opbindingsmetode, antal planter pr. hektar, udbytte pr. plante, første årgang, oplysninger om fad- og flaskelagring, vinens holdbarhed, producentens adresse og hjemmeside, og hvilket Amarone-område producenten befinder sig i.
Hver side i bogen indeholder oplysninger om fem producenter.
Et eksempel på en side kan ses på billedet i højre spalte. Klik her eller på billedet for at se det i læsbar størrelse.
Ideen med et Amarone leksikon er god, synes vi. Men titlen forekommer os noget vidtløftig i den tilstand, som bogen aktuelt har. Leksikon er en krævende og forpligtende genre.
Det er godt, at der er billeder af alle etiketter. Det giver mulighed for hurtigst at orientere sig, når man står med en flaske. Men der er som nævnt en del vine, der ikke er nogen oplysninger om, og rigtig mange, som kun ledsages af meget sparsomme informationer. Det ville svare til et geografileksikon, hvor der for nogle lande manglede basisoplysninger som f.eks. befolkningstal, areal, verdensdel og hovedindtægtskilde, eller hvor kun areal var oplyst.
Set ud fra vores synsvinkel - den entusiastiske vinnyders - mangler vi oplysninger om to ting, som for os er afgørende for anvendeligheden: Vinenes stil og deres niveau.
Hvis vi f.eks. vil sammenligne en Amarone fra Luigi Righetti til 165 kr. i Føtex og en ditto fra Monte Zovo til 249,95 hos Erik Sørensen Vin, kan vi i leksikonet for begge vines vedkommende læse, at de er lavet af samme druesorter, og at de begge lagrer i to år. Vi kan dog ikke se, hvordan Righettis lagrer, mens Monte Zovo angiveligt lagrer i små egefade. De af forretningerne opgivne priser kan så give en ide om niveauet, men den ene vin er fra et supermarked, den anden fra en (sandsynligvis dyrere) specialforhandler, så det er ikke givet, at en prissammenligning isoleret set giver os et brugbart fingerpeg om niveauet.
Da vi heller ikke får noget at vide om, hvorvidt vinene er i den moderne
Klik for stor størrelse
ende med vægt på frugt, eller om de er mere traditionelle, og da området - der muligvis kunne give en ide om kvaliteten - kun er oplyst for Righetti'en, er der ingen hjælp at hente, hvis vi ville bruge bogen til at hjælpe med at vælge mellem disse to vine.
Bo Åxman skriver selv, at det hele for ham begyndte med, at han tog et billede af etiketten og kommenterede vinen for at huske, om den var værd at genkøbe. Men disse kommentarer og vurderinger er ikke med i bogen, så heller ikke ad den vej får læseren nogen indikation af, hvorvidt vinen er værd at beskæftige sig med.
Selv om den type vurderinger ifølge definitionen på et leksikon ikke hører ind under genren, havde vi gladeligt båret over med genrebruddet, hvis de havde været med.
Vi savner et områdekort, som til gengæld ville passe fint til leksikon-genren.
I to anmeldelser af Amarone leksikon, vi har læst efter (stort set) at have færdiggjort vores anmeldelse, nævnes vinimportørerne som nogle, der kunne finde anvendelse for bogen. Det havde vi umiddelbart lidt svært ved at se, så vi henvendte os til en venlig og seriøs importør for at høre hans mening om bogens anvendelighed.
Han hæftede sig ved den manglende information for en del af vinenes vedkommende, herunder potentielt brugbare kontaktinformationer, at der ikke er megen information om de enkelte producenter, og at alle vine fremstår som på samme niveau i og med, at der helt mangler oplysninger om stil og kvalitetsniveau. På den baggrund fandt han nytteværdien beskeden.
Vi bærer gerne over med en slåfejl hist og her. Det sker for alle. Men med Amarone leksikon giver flere ting indtryk af et projekt, der efter vores smag er grebet for overfladisk og sjusket an. Der er for mange stave- og slåfejl, nogle gange hedder det slavonske fade, andre gange slovenske (vi er overbevist om at der i alle tilfælde menes slavonske), og der er layoutmæssig inkonsekvens, som virker forstyrrende. Nogle gange gives beskrivelsen af producenten under første vin, nogle gange skal man ned til den sidste for at finde beskrivelsen, hvis den er der. Og hvad betyder det, når der ud for en webadresse står "Ikke officielt"? - Sådan er der faktisk så meget.
Som sagt synes vi ideen med et Amarone leksikon er god. Vi håber på en opdatering, hvor der er researchet, bearbejdet og tjekket grundigere end tilfældet er med nærværende 1. oplag.
I og med at der er kommet tilføjelser på amarone-leksikon.dk/leksikon (januar 2023: linket virker ikke mere) siden udgivelsen af bogen i 2015, kunne et alternativ jo også være at lave projektet på nettet med mulighed for løbende opdateringer og forbedringer.
Januar 2016
