Hvor vi i vores udvikling ikke er nået dertil, at vi finder dansk vin værd at beskæftige os med, ser det ud til, at dansk whisky er værd at tage seriøst. Det afspejles bl.a. i, at i Jim Murray's nyeste udgave af hans Whisky Bible (se artikel om den her) er whiskyer fra hele 10 danske destillerier anmeldt. Og pointmæssigt kan de sagtens konkurrere med reference-produkterne fra Skotland.
I forbindelse med en af de små Danmarks-ture, som vi tyer til, her hvor vi grundet corona endnu ikke har haft mod til en udenlandsrejse, besøgte jeg (Preben) Stauning Whisky beliggende vest for Skjern, en km øst for Ringkøbing Fjord.
Da jeg det sidste 1 1/2 år har smagt over 60 forskellige whiskyer fra mere end 30 forskellige skotske destillerier, mener jeg efterhånden, at jeg er ved at være der, hvor jeg kan bedømme, hvad der er op og ned. Så jeg så med spænding frem til at smage Stauning-whiskyerne. Men også rundvisningen på destilleriet glædede jeg mig til, da jeg aldrig før har været på et destilleri. Så det meste af hvad jeg før Stauning-besøget vidste om fremstilling af whisky, var noget jeg havde læst mig til.
På sådan et besøg får man en ganske anden og tæt oplevelse ved f.eks. at se kornet, der skal maltes, ligge i baner på gulvet i det store maltehus, som ses på billedet nedenfor, og at høre fortalt hvad processen er, mens man bogstavelig talt kan røre ved substansen: korn der stammer fra to lokale landmænd.
En bane korn, som den der ses nedenfor, og som indeholder 13-15 tons korn, kan danne basis for produktion af ca. 4000 liter whisky.
Historien om Stauning Whisky er - meget kort fortalt og refereret ud fra vores guides beretning - at ni mænd, uden nogen anelse om hvordan man laver whisky, i 2005 kastede sig ud i for sjov og som hobbyprojekt at lave whisky. Erhvervserfaringerne spændte fra slagter og fragtmand over læge, lærer og ingeniør til kok og helikopterpilot.
Fra at have en plan om produktion af 200 liter om året til "hjemmebrug" opskalerede man i 2009, så der kunne produceres 6000 liter.
I 2015 fik den kæmpestore spirituskoncern, Diageo (som bl.a. er involveret i 1/3 af Skotlands whiskyproduktion), efter langvarige forhandlinger lov til at købe 49% af destilleriet for 100.000.000 kr., som blev brugt på de produktionsfaciliteter og -bygninger, som kan ses på billedet herunder, hvor man førhen havde produceret i en gammel bondegård.
At 51% stadig ejes af de ni oprindelige grundlæggere betyder, at de stadig bestemmer, hvordan der skal produceres.
Med de nye produktionsfaciliteter kan man nu producere 900.000 liter whisky.
De af Stauning Whisky's produkter, man aktuelt kan købe, er stadig fra det gamle produktionsanlæg på "bondegården". Men konceptet er uændret.
Man fik som tilmeldt til Rundvisning inkl. smagsprøver (2 timer - 170 kr.) udover en grundig rundvisning med detaljerede forklaringer på produktionsprocessen lejlighed til at smage tre af Staunings whiskyer.
Den første whisky, vi skulle have smagt, var Rye, som vi fik oplyst, at svenske Systembolaget havde købt hele baduljen af. (Det kan så undre, at den stadig fremgår som købbar på destilleriets hjemmeside.)
Vi fik i stedet Bastard, som er fremstillet af 70% rug og 30% byg først lagret på nye fade af hvid amerikansk eg, derefter 11 måneder i Mezcal-fade.
Jeg fandt den dejlig og anderledes, hvor både duft, smag og sødme dog gav mig associationer til rom. Koncentreret og på samme tid blød og skarp med en klædelig bitterhed. Ikke en whisky jeg personligt ville købe - en whisky skal hos mig primært smage af whisky.
Whisky nr. 2 var Kaos, som var min favorit blandt de tre smagsprøver. Den er fremstillet af tre slags malt: røgfri rug, røgfri byg og røget byg.
Duften er mere klassisk end Bastard med en smule røg og karamel. Den smager godt; der er både røg, rugbrød og karamel, uden at nogen af tingene er for markante eller dominerende. Og grundlæggende smager den af whisky.
Endelig var der Smoke. Jeg er ikke til de meget røgede whiskyer, hvor man lige så godt kunne sidde og snuse ned i et lejrbål med fare for at få brændt næsen. Hvis man sammen med røgen kan smage, at der er noget whisky ude i kulissen, og hvor whisky- og røgsmag er fint afbalanceret, synes jeg det kan være lækkert. Især ovenpå en kop kaffe, og hvor jeg sidder og har trang til at ryge en cigarillo.
Her havde duften delikat røg på en baggrund af whisky og frugt. Fint. Smagen var lækker med fin og mild røg. Men jeg fandt i munden ikke meget mere end den delikate røg - ikke rigtig nogen whiskybund. Og så keder jeg mig.
I 2005 spurgte en flok mænd, der intet anede om hvordan man laver whisky, hinanden "hvorfor er der ingen der laver whisky i Danmark?"
Jeg er vildt imponeret over, at disse mænd nu laver whisky af internationalt format i på samme tid originale, toptunede og "gammeldags" produktionsfaciliteter. Hold da helt op - det er ufattelig godt gået!
Når jeg personligt skal vurdere de whiskyer jeg - med få cl i glasset - smagte fra Stauning Whisky, vil jeg sige: Høj kvalitet. Klart seriøst.
Og for at vende tilbage til sammenligningen med dansk vin: Dén opfatter jeg (med fare for at tage fejl - jeg har ikke smagt dansk vin siden 2009) stadig som et for dyrt kuriosum. Hvor Stauning Whisky virkelig leverer produkter, der kan tages 100% seriøst.
Det taler dog også en slags sprog, at jeg gik derfra uden at købe noget. Jeg ville så afgjort ikke være ked af at have en flaske Kaos til rådighed, men til små 600 kr. er konkurrencen for skrap fra skotterne, som jeg synes kan byde ind med whisky, der til en lavere pris er bedre.
Jeg ønsker de beundringsværdige og dygtige entusiaster på Stauning Whisky held og lykke!
Juni 2022
