Teksten på denne side er fra en af vores forsider i forsommeren 2009. Referencen til den vin, vi omtaler, vil selvfølgelig med tiden blive uaktuel, mens de de generelle pointer er langtidsholdbare.
"Ingen ord kan kommunikere en oplevelse" står der i en klog
og filosofisk bog, som vi har stående. Og det er jo fuldstændig rigtigt. Prøv f.eks.
at beskrive lyden af en obo for en, der aldrig selv har hørt instrumentet.
Selvfølgelig kan man beskrive. Hvad oboen angår, kunne man måske sige, at den har en distinkt,
fin, præcis og alligevel nuanceret klang, der samtidig med at den er slank og spids også
er afrundet. Man kunne også oplyse om, i hvilket frekvensområde instrumentets
overtoner er mest fremtrædende. Men ville sådan en beskrivelse, om den så fyldte
en hel bog, fremmane den helt unikke klangfarve,
som en obo har? Næppe. Ingen ord kan kommunikere en
oplevelse.
Sådan er det også - vil vi påstå - med vin. Man kan ikke beskrive en vin og forvente, at læseren af beskrivelsen tilnærmelsesvis får et indtryk af hvordan vinen opleves i alle dens facetter. Man kan kredse om farver, dufte, smage og fysiske oplevelser. Men det lader sig ikke gøre at formidle oplevelsen i sin totalitet.
Alligevel prøver Helle og jeg og en million andre hver på vores måde at sætte ord på vores vinoplevelser. Der er mange måder at gøre det på. Beskrivelser, der danner klare indtryk hos nogle, formidler måske noget nær ingenting til andre. Sproglig formidling, der virker, handler om at afsender og modtager er fælles om nogenlunde samme type "koder". Jo mere teknisk dissekerende og parameter-orienterede vinbeskrivelser er, jo sværere får vi f.eks. ved at danne os et "billede" af, hvad der skrives om. Meget teknisk orienterede læsere af samme tekst har det sikkert helt anderledes og fint med sådan en type beskrivelse.
Ovenstående er et lidt langt tilløb til følgende: De ord vi putter på vores vinsider er selvfølgelig genstand for overvejelsen om, hvor stor chancen er, for at det, vi skriver og mener, kommer over på den anden side af skærmen til læseren. Giver et ord let adgang til at forstå, hvad det er vi vil sige? (Hvis vi mener at svaret er nej, prøver vi at finde et nyt ord...) F.eks. ordet drikbarhed, som vi ind imellem bruger. Nogle vil måske tænke: "Jamen for pokker, hvorfor skriver de at vinen er meget drikbar? Den er jo flydende og således indlysende drikbar. Hvad vrøvler de om?" Det er jo en af flere måder at læse "drikbar" på. Men da det er indlysende, at enhver vin kan tvinges i halsen, fordi den er flydende, er det ikke det vi mener, når vi bruger det ord.
Et godt eksempel på, hvad vi mener med høj drikbarhed, er, som billedet her på forsiden antyder, Giachét, Nebbiolo d'Alba, 2006 fra Poderi Sinaglio, en særdeles drikbar vin, langt udover den betydning af drikbar, der refererer til at væsken naturnødvendigt glider ned, hvis man placerer en tragt over munden og udtømmer flasken deri. Giachét er en nydelse, og den ene mundfuld øger i foruroligende grad lysten til den næste.
Man skal selvfølgelig grundlæggende være til Nebbiolo-vin for at have det sådan (så her er det kun Preben der taler). Men er man til det, og kan man lide vin, der ikke primært appellerer til panderynkende og nørdede analyser, ja, så er Giachét et rigtig godt bud på en meget drikbar vin. I dette tilfælde uden at det går ud over den strenghed, som er en del af Nebbiolo's natur.
Køb den. Drik den. Nyd den!
Hvis du - ligesom jeg - er alene
i familien om at værdsætte
Nebbiolo, så kan vinen - hvis du kan modstå fristelsen til at tømme flasken i en
omgang - tilproppet holde sig i flere dage helt uden problemer.
Maj 2009
