Hvordan var de danske vine så? - side 2/4

Garbolund vinmark Garbolund vinmark, maj 2009

Sommeliernes mening

Lad os for balancens skyld lade vores observationer og meninger få modspil af vurderingerne fra de sommelier, der hvert år ved Dansk Vinskue bedømmer de danske vine, og afgør hvilke der er gode nok til at blive solgt, hvilke der skal have bronze-, sølv- og guldmedaljer osv.

Annisse Vingaard etiket

Ifølge Niels Frees, Annisse Vingård, har sommelierne beskrevet hans fadlagrede Rondo 2007, som vi har kritiseret for den omtalte mangel på sammenhæng mellem den mørke Rhône-agtige smagstype og den spinkle krop og lette struktur, med ordene "pæn krop", "smagen er i god balance mellem syre og frugt, let tannin" - dvs. de mener, at smag og struktur balancerer fint. Vinen har desuden fået guldmedalje ved samme lejlighed.
Stor - rigtig stor - er vores undren.

I det vurderingsskema som er anvendt ved Vinskuet (se afsnittet nedenfor), kan vi se, at omtalte vin har fået et antal point for smag (herunder balance, struktur, kompleksitet, finish), der knytter an til kategoriseringen exceptionel kvalitet.

En anden vin (Frederiksborg Vin's Cuvée Exceptionelle 2006), som vi gav en stjerne og som vi fandt udrikkelig, har af sommelierne fået et antal point, der udløser kategoriseringen Godkendt med ros.

Der er flere eksempler på, at sommelierne vurderer vinene højere end vi gør. Og det skyldes ikke, at sommelierne har givet de danske vine positiv særbehandling. Vinene bliver ifølge vicepræsidenten for Dansk Sommelier Forening, Tim Vollerslev, bedømt på lige fod med vine fra andre lande. Så om udgangspunktet for vurderingerne er de og vi enige.

Vurderingsskema og kategoriseringer

For de der er specielt interesserede i hvordan vurderingerne ved Dansk Vinskue foregår, kan vi her vise det skema, som blev anvendt ved skuet i 2008. Vinbedømmelsesskema (Klik på billedet for stor størrelse.)
Der benyttes en internationalt anerkendt 20 point-skala efter engelsk model.

Guldmedalje er opnået ved mindst 15 point. Herefter afgrænses sølv nedadtil ved 14 point og bronze ved 12,5 point. Under bronzemedaljen hedder det "godkendt med ros" (min. 10 point) og herunder blot "godkendt" (min. 8 point). Vine, der opnår under 8 point godkendes ikke til salg.

Skalaen for medaljetildeling osv. er dog - hvilket efter vores mening klart øger dens troværdighed - nu blevet strammet, så man f.eks. nu skal have mindst 17 point for at få guldmedalje, og de 15 point, som sidste år gav guld, vil fremover kun give bronze. Det giver mening. Der arbejdes åbenbart stedse mere seriøst.

Du kan se en detaljeret oversigt over Dansk Vinskues klassificeringer af dansk vin her.

En god anvendelse for Rondo?

Nu er det jo hverken sommeliernes eller vores vurderinger, der vil være afgørende for i hvor høj grad Rondo vil have en chance for et mere folkeligt gennembrud. Men kogt ned til essensen, så tror vi personligt ikke på nogen fremtid for dansk rødvin med Rondo som hoveddrue. Ved en pudsigt tilfældighed er vi dog kommet på sporet af en efter vores mening måske god anvendelsesmulighed for druen.

Under mit (Preben) besøg hos Frederiksborg Vin blev jeg præsenteret for, hvad der aktuelt lå i de forskellige tanke og fade. Jean Becker fortalte, at Rondo sidste år (2008) blev høstet i regnvejr, og at resultatet ikke var særlig godt. Så man havde opgivet at lave rødvin af høsten og lavede rosé i stedet.
Den oplevede jeg (smagt fra tank) faktisk som glimrende! Bestyrelsesformand Birgit Munch Wissum's "Jeg er helt vild med den" taler for sig selv.

En anden oplevelse kunne pege lidt i samme retning: En vin, angiveligt fremstillet at et ikke særlig optimalt Rondo-druemateriale (Annisse Vingårds Ro 06), har en lysere og mindre pågående smag end flere af de "bedre" vine på samme drue. Stadig lille struktur og krop (og 10,5% alkohol). Men Ro 06's "udtyndede", lysere og lettere smag udgjorde - som vi oplevede det - en højere grad af harmoni sammen med den lille krop/struktur. Den hang på egne betingelser, syntes vi, bedre sammen end de mere ambitiøse vine (hvilket ikke betyder at den smagte bedre - den hang bare mere harmonisk sammen.)

Kunne det være en vej frem? - altså væk med det mørke og koncentrerede og frem med det lyse og i god forstand mere "letbenede"? Som f.eks. rosé eller rødvin med lysere og lettere smag til at matche den - som vi oplever det - lille krop og struktur, som nok ikke bliver meget større - og heller ikke behøver at blive det - heroppe nordpå?
Vi oplever disse spørgsmål som helt centrale i relation til vores oplevelser med Rondo!

Rondos afløser?

Jean Becker, som udover at være vinmager hos Frederiks­borg Vin også er formand for Foreningen af Danske Vinavlere, fremviste under mit besøg i marken nytilplantninger med druesorten Bolero, som han omtalte som Rondo's afløser på baggrund af hans erkendelse af, at det ikke er alle, der synes, at Rondo smager godt.

(Klik på billedet for stor størrelse.)

Læs videre her

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.