Vi drak vinen august 2006, dvs tæt på 11 år gammel.
Vinen var i helt upåklagelig form, var meget fin, blid,
smagfuld og yderst elegant, Banti når han er bedst. Fuldsmagende med den flotte
balance mellem vin og fadpræg som i sin tid fik os til at falde for Banti's
vine. Helstøbt og med alle elementer gående op i en højere enhed.
Farven havde tydeligt ældede toner men duft og smag udviste på intet tidspunkt
antydninger af træthed. Det er godt gået!