De sidste to flasker af denne vin demonstrerede en flot
holdbarhed. Både en flaske drukket juni 2005 og en drukket august 2007 var
harmoniske og med pæn "sødme". De var noget ældede i smagen, men man kan ikke
sige, at de var for gamle eller på vej til at "gå over". Slet ikke.
En anden ting er så, at vi klart foretrak vinen som den smagte før den lukkede, hvilket var sket, da
den var 4 1/2 år gammel. Den åbnede først igen i en alder af 9 år, og har siden
haft denne meget anderledes fase-2 smag, en smag af vin med alder.
Vinen er en typisk demonstration af en vin, der i en periode "sover" det som
nogen vil betegne skønhedssøvn. Denne her vin sov så længe, at vi på et
tidspunkt troede, at den aldrig mere ville vågne op til nogen form for dåd.