I vores anmeldelse af Irma som vinforretning har vi for
snart længe siden
beskrevet vores oplevelse af deres prispolitik som bondefangeri.
Dette med at
besparelsen på vine købt på tilbud ser spektakulær ud er - har vi lagt mærke til
- ikke længere forbeholdt Irma. Metoden bruges af snart sagt ethvert
supermarked.
"Bondefanger-tricket" fungerer - tror vi - således: 1) Normal- eller etstyks-prisen sættes kunstigt højt, 2) der laves et tilbud eller en rabat ved køb af flere flasker, som virkelig ser ud af noget, når der sammenlignes med den kunstigt høje normalpris.
Det forekommer dog ikke kun at være supermarkederne der benytter sig af tricket, selv om det til daglig er mest iøjefaldende i og med de ugentligt omdelte tilbudsaviser. Om det er blevet mere udbredt indenfor de sidste par år, eller vi bare lægger mere mærke til det, kan vi ikke afgøre.
Men et er sikkert: Vi bryder os ikke om princippet. Faktisk ville vi foretrække, at en vin bare kostede det, den skulle - som i f.eks. Netto. Og så væk med alle disse fjollede tilbud.
Et kig på ugens reklamer (uge 5, 2005) viser, at Irma stadig er "godt med": Deres i årevis overordentligt hyppigt tilbagevendende tilbud på den argentinske Pampas hedder aktuelt: 12 flasker for 294 kr. - spar 294 kr. Det giver 24,50 pr. flaske på tilbud mod normalprisen 49,00 kr. Altså en rabat på 50%!
Moralen kan, så vidt vi kan se, kun være, at vinen normalt
er alt for dyr - for vi går da ud fra, at der stadig tjenes på vinen, når den
koster 24,50.
Er det ikke at gøre grin med dem der uforvarende køber vinen til
normalprisen?
"Konceptet" betyder også, at man skal købe 12 flasker af vinen for at få
den til en rimelig pris. Dette forsøg på at blande sig i hvor mange flasker vi
som forbrugere mindst skal købe for at få en vin til en acceptabel pris
irriterer os.
Vi har opstillet et regneark, der giver et indtryk af forholdene. Vi er selvfølgelig nødt til at gætte på nogle af forudsætningerne for udregningerne, men selv om vi skulle gætte noget ved siden af, tror vi at regnestykkerne illustrerer problematikken. Regnearket kan ses her.
Februar 2005
