Udsigt over Cabernet Sauvignon mark hos Argentiera
Sig Toscana - og de fleste vinnyderes første tanke vil være Sangiovese, Chianti, Brunello.
Sig Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc - og den indlysende association vil være Bordeaux.
Men netop de nævnte druesorter parret med Toscana = Bolgheri.
Bemærkelsesværdigt er, at Bolgheri trods områdets relativt korte historie med kommercielle vine har formået at etablere sig solidt på scenen for verdensklassevine, hvilket vi fik overbevisende demonstreret på en pressetur til området.
Den meget lille by Bolgheri, som indgår i navnene på
områdets DOC'er, ligger 7 km fra Toscanas kyst, 80 km sydvest for Firenze og i nogenlunde samme afstand vest-nordvest for Montalcino.
Hvor man i det meste af Toscana møder de karakteristiske høje og slanke cypresser, vrimler det i Bolgheri-området med imponerende pinjetræer som fx det lige før Bolgheri's byport på billedet herunder.
Landskabet er her helt anderledes end fx i det bakkede Chianti Classico. Der er i den vestlige del helt fladt. Længere østpå er der mere kuperet.
Bolgheri er i modsætning til Toscanas mere kendte vinområder et ungt område, når vi snakker kvalitetsvin.
Det hele startede ved at den piemontesiske agronom og hesteopdrætter Mario Incisa della Rocchetta i 1944 plantede en mark med Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc, simpelthen fordi han godt kunne lide rød Bordeaux.
Før dette anvendtes området altovervejende til andre former for landbrug. Bortset fra noget rosévin fra Antinori-huset blev vin kun dyrket af lokale sorter i mindre skala til privat brug.
Rocchetta, der eksperimenterede med Cabernet-vinen som et hobbyprojekt, blev anset for skør, fordi han plantede en vinmark med en for området totalt ukendt druesort midt i en skov i det kystnære Toscana.
Da han fire år efter plantningen af vinmarken lavede sin første vin, kaldte han den Sassicaia, hvis første kommercielle årgang var 1968. Den var startskuddet til Bolgheri-eventyret.
Et par andre pionerer kom til: Piermario Meletti Cavallari købte Grattamacco i 1977 og plantede Cabernet Sauvignon samme år. Grattamacco regnes dermed som den anden pionerejendom i det moderne Bolgheri efter Sassicaia. Første årgang: 1982 (billedet).
(Grattamacco omtales senere, idet deres vine var et af turens højdepunkter.
Som det vil fremgå senere, var det ikke kun pionererne men også senere tilkomne, der var leveringsdygtige i højdepunkter.)
Lodovico Antinori (bror til Piero Antinori) grundlagde Ornellaia i 1981. Første årgang var 1985. Her blev det klart, at Sassicaia ikke var områdets eneste stjerne.
I 1990 var der kun syv vinproducenter i området. Men da Angelo Gaja fra Barbaresco etablerede sin ejendom Ca' Marcanda i 1996, inspirerede det andre til at gøre det samme.
I dag er der 77 producenter under Bolgheri-konsortiets paraply og yderligere nogle få, der ikke er medlem.
Appellationen for rød Bolgheri vin blev til i 1994.
Sassicaia fik sin egen DOC Bolgheri Sassicaia i 2013.
DOC Bolgheri har et areal på 117 km2.
Prisoplysninger
Prisniveauer i Danmark for de omtalte vine angives undervejs i artiklen.
Mere præcise oplysninger om priser, forhandlere og tilgængelige årgange for anbefalelsesværdige vine findes sidst i artiklen.
Under det første producentbesøg belærte ejeren af Castello di Bolgheri,
Federico Zileri Dal Verme, os grundigt om, at Bolgheri ikke er en supertoscaner, som jo er vin, der ikke passer ind i gældende DOC(G)-regler.
Federico Zileri beskrev Bolgheri som et laboratorium, hvor man hele tiden opdager nyt og konstant arbejder på at forbedre vinene.
Man har de sidste 25 år lært, hvad det har taget gamle og velkendte distrikter århundreder at lære. Og man er ifølge Zileri kun lige begyndt: Ingen ved, hvor Bolgheri-vinene er om 25 år!
En af de ting Federico Zileri har lært er, at hans vin er så blød og drikkeklar "fra fødslen", at den ikke behøver intensiv fadlagring for yderligere blødgøring. Han er derfor gået bort fra lagring på barriques og lagrer nu på tonneaux og 35 hl fade, bl.a. for at vinene i højere grad kan beholde deres friskhed og drikbarhed.
Kælderen, som vi stod i under besøget, og som befinder sig i Bolgheri by, er fra 1796. Ejendommen er gået i arv fra generation til generation.
Man har tidligere produceret vin af de traditionelle toscanske druesorter, og først fra 2000 gik man i gang med Bordeaux-druerne.
Til en middag fik turens deltagere lejlighed til at smage Castello di Bolgheri's Bolgheri Superiore 2021
og 2022 (75% Cabernet Sauvignon, 20% Cabernet Franc, 5% Merlot), som begge var velsmagende og bløde.
Prisniveau: 600-800 kr.
En anden dejlig vin var Greppicaia, Bolgheri Superiore, I Greppi, 2023.
Det almindelige er, at Cabernet dominerer i disse vine, men denne var lavet af 75% Merlot og 25% Cabernet Sauvignon.
Greppicaia tilbringer mindst 18 måneder i nye egetræs-barriques.
Meget lækker vin med god syre, helt fine tanniner og stor harmoni.
Prisniveau: 450-500 kr.
Blandt hvidvinene var der størst fokus på dem fremstillet af Vermentino.
Til frokosten hos producenten Argentiera (omtales senere) blev indledningsvis serveret deres Vermentino, Eco di Mare, Toscana (IGT), 2025, som var præcis som jeg kan lide Vermentino: Frisk og med herlig urtekrydring. Lagret tre måneder på stål.
Prisniveau: 250 kr.
Vi smagte på turen også fadlagret Vermentino og Vermentino med alder.
For mig (Preben) er der dog intet, der slår det friske, enkle og urtede udtryk, som jeg oplever let bliver undertrykt såvel af fadlagring som alder.
Når vi ser bort fra Sassicaia, som er en enkelt producents vin, fremstilles der i området to DOC rødvine: Bolgheri Rosso og Bolgheri Superiore, lillebror og storebror.
Bolgheri Rosso og Bolgheri Superiore har druesammensætningen til fælles: Der kan anvendes fra 0-100% af sorterne Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, fra 0-50% Syrah og Sangiovese samt under 30% af en blanding af andre druesorter.
For Superiore er der krav om lidt lavere udbytte, længere lagringstid, og at mindst et år af lagringen skal foregå på træfade.
Et cirka prisniveau (lokalt) er 23-28 € for Rosso og 50-60 € for Superiore. De dyreste Superiorer er dog væsentligt dyrere.
Selv om enkeltsorts-vine er tilladt, er langt det mest almindelige, at man blander.
Til en master class afholdt af Consorzio per la tutela dei vini DOC Bolgheri e DOC Bolgheri Sassicaia smagte vi fire Rosso og fire Superiore.
Min favorit Bolgheri Rosso var Giorgio Meletti Cavallari's Borgeri Rosso, 2023, som aktuelt ikke ser ud til at blive forhandlet i Danmark.
Giorgio er i øvrigt søn af Grattamacco's grundlægger, Piermario Meletti Cavallari, og han er vokset op på Grattamacco.
På andenpladsen på Rosso-niveauet havde jeg Felciano, Chiappini, 2023. Prisniveau: 240-300 kr.
Blandt de fire smagte Bolgheri Superiore var min favorit Arnione, Campo alla Sughera, 2022. 50% Cabernet Sauvignon, 20% Cabernet Franc, 20% Merlot og 10% Petit Verdot lagret 18 måneder på barriques.
Meget balanceret og velsmagende.
Prisniveau: 560 kr.
Som nr. 2 havde jeg Guado al Tasso, Antinori (Piero, ikke Lodovico), 2022, som jeg ved de første mundfulde fandt rigeligt sød, men da jeg senere vendte tilbage til den, havde sødmen dæmpet sig, og den fremviste flot struktur med højt tanninniveau. Umiskendeligt en flot klassevin.
Prisniveau: 1000-1400 kr.
Poggio al Tesoro er et eksempel på, at ikke-toscanske vinproducenter har fået øje på Bolgheri's potentiale for derefter at etablere sig der.
I dette tilfælde er det Allegrini-familien fra Amarone-land, der begyndte at købe land i Bolgheri i 2001. Noget var allerede beplantet med Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc, resten beplantede de selv senere.
Christian Coco og Carlotta Mastella
Carlotta Mastella er tredje generation af Allegrini-familien. Hun fortalte, at det giver dem både glæde og stolthed at være i Bolgheri, fordi alle områdets producenter er enige om at holde et meget højt kvalitetsniveau. For at gøre det, er de nødt til såvel i vinmarken som i kælderen at arbejde med stor præcision.
Vinmager Christian Coco fortalte uddybende om de mange "håndtag", de kan skrue på for at få præcis de resultater, de ønsker. Et eksempel er den måde, hvorpå de forholder sig til fadlagringen af den vin, som er deres flagskib: Sondraia, Bolgheri Superiore.
Poggio al Tesoro får deres fade - alle franske - fra ni forskellige bødkere.
Træer, der vokser i kalkholdig jord, får en anden struktur end træer fra lerholdig jord. Disse forskellige fade afgiver forskellige smagstyper til vinen.
Poggio al Tesoro køber derfor ingen fade, før de ved, hvad årets høst byder på.
Hvis høsten byder på sødme og fylde, vil den måske trænge til mere tanniske fade. Omvendt hvis man får en høst med skarpe tanniner. Så vil der være brug for flere fade, der afgiver sødme.
Sondraia er fremstillet af 65% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot og 10% Cabernet Franc.
Et eksempel kunne være, at 300 hl af vinen lagres som dette blend. Ved siden af dette lagres 20 hl af hver af druerne Merlot, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc.
Hvis de så ved afslutningen af de 18 måneders lagring finder, at vinen mangler et eller andet, kan der korrigeres ved at tilsætte vin fra fadene med enkeltsorterne. Hvis der mangler frugt eller rundhed tilsættes Merlot, hvis der mangler lidt struktur, tilsættes Cabernet Sauvignon, og hvis der ønskes lidt mere elegance og finesse, tilsættes Cabernet Franc.
Vi smagte først Sondraia i årgang 2021, som er den senest frigivne.
En meget lækker og vellavet vin. Dens store fylde og kraft skulle jeg lige vænne mig til.
Dernæst smagte vi vinen fra magnum i årgang 2013. Den var superflot og uden nogen som helst træthed.
Prisniveau: 650-1000 kr. (750 ml)
Poggio al Tesoro laver også den glimrende og mere letdrikkelige "lillebror" Il Seggio, Bolgheri Rosso, som vi smagte i årgang 2023. Den er fremstillet af 50% Merlot, 20% Cabernet Sauvignon, 20% Cabernet Franc og 10% Petit Verdot.
Prisniveau: 350 kr.
Da vores bus rullede ind langs Tenuta San Guido's lange gule bygninger, følte jeg en vis ærefrygt.
Her produceres Sassicaia, som er den mest ikoniske og mest berømte Bolgheri-vin. Den er globalt en af de mest anerkendte italienske rødvine. Og hvad pris angår, er den typisk blandt top 2 af distriktets vine.
Smagningen af Sassicaia 2022 bidrog til, at jeg kom ned på jorden igen.
Bevares, det var da en glimrende vin med især god syre. Men afgjort ikke noget, der var i nærheden af at få mig op at ringe.
Vinen er i denne årgang fremstillet af 83% Cabernet Sauvignon og 17% Cabernet Franc.
Den udeblevne wau-faktor bragte mig til at spørge vores søde guide, hvornår hun mente, at vinen ville være på toppen. 10-15 år gammel var svaret.
På den baggrund kan den relative kedsomhed ved at smage vinen mindre end fire år gammel vin jo give god mening.
Jeg var ikke den eneste skribent, som stillede sig spørgsmålet: hvorfor lader de ikke en gruppe vinskribenter fra alle mulige lande smage en vin, der demonstrerer, hvad Sassicaia kan?
Svaret er formentlig: fordi vinene sælger sig selv uden nogens hjælp.
Prisniveau: 2400-3500 kr.
Sassicaia har sin egen appellation: DOC Bolgheri Sassicaia. Den kræver, at vinen skal indeholde mindst 80% Cabernet Sauvignon, og at den skal lagres mindst to år regnet fra 1. januar efter høsten, heraf mindst 18 måneder ikke blot på træfade men på barriques.
Tenuta San Guido producer udover Sassicaia også rødvinene Guidalberto og La Difese, som begge er IGT Toscana.
Besøget bød ikke på smagsprøver af disse, men på Vinsiderne har vi hjemme smagt dem og har efterfølgende anmeldt dem.
Guidalberto er fremstillet af 55% Cabernet Sauvignon og 45% Merlot lagret 12 måneder i barriques. Den opfylder dermed betingelserne for at der kunne stå DOC Bolgheri Rosso på etiketten. Men man har valgt at beholde IGT Toscana for at respektere, at vinen har udviklet sig via eksperimenter uden at have intention om at tilhøre en bestemt DOC.
Flere produktionsdetaljer samt danske priser og forhandlere fremgår af vores anmeldelse af vinen.
San Guido's tredje vin hedder Le Difese, som er fremstillet af 65% Sangiovese fra Chianti Montespertoli og Chianti Rùfina - og dermed udenfor Bolgheri - samt 35% Cabernet Sauvignon fra producentens egne marker. Vinen er lagret tre måneder i franske barriques.
Vi har anmeldt vinen her.
Tilrettelæggerne af vores tur har tydeligvis en klar dramaturgisk sans. Den oplevelsesmæssige kurve toppede klart de sidste to dage. Ikke blot vinmæssigt men også visuelt og højde-over-havet-mæssigt.
Turen fra landevejen i det flade landskab og op til producenten Argentiera var utrolig smuk, og det gik hele tiden opad.
Undervejs kørte vi gennem de smukkeste pinjealléer side om side med vinmarker, indtil ejendommen dukkede op som et fort øverst i landskabet.
Også smagningen af Argentiera's Bolgheri Superiore i årgang 2020 var et højdepunkt: En helt vidunderlig vin!
Druerne - 48% Merlot, 45% Cabernet Sauvignon og 7% Cabernet Franc - kommer fra marker, der ligger mellem 144 og 205 m over havets overflade, hvilket er blandt de højeste beliggenheder i Bolgheri.
Vinen er lagret 14-16 måneder på franske barriques.
Vinen er først og fremmest superlækker. Den er blød, har god syre og lækre fine tanniner i helt passende mængde og styrke. Fadlagringen er perfekt doseret, og vin og fad er i fuldstændig symbiose.
Fremragende vin!
Selv om inspirationen er hentet fra Bordeaux, er vinen heldigvis helt sin egen.
Prisniveau: 800-1000 kr.
Den franske ønolog og konsulent Stéphane Derenoncourt, der også har været konsulent for mange top-Bordeaux-slotte, har bidraget med at gøre Argentiera's stil raffineret snarere end koncentreret.
Leonardo Raspini og Nicolò Carrara
Denne stil har vinmager siden 2016, Nicolò Carrara, videreført.
Jeg spurgte ham, om han sigtede efter en bestemt stil, og om han hentede inspiration udefra.
Det tydelige svar var, at Saint-Émilion-slottet Château Figeac altid for ham har været et forbillede. Carrara tilstræber altid at lave balancerede vine med finesse og elegance.
Argentiera laver også rødvinene Poggio al Ginepri, Toscana IGT (200-250 kr.), Villa Donoratico, Bolgheri Rosso (350-400 kr.) og Ventaglio, Toscana IGT (100% Cabernet Franc, ca. 2800 kr.)
Argentiera blev grundlagt i 1999. I begyndelsen var det især Federico Zileri Dal Verme (Castello di Bolgheri), der prægede stedets udvikling. Han er stadig er en del af teamet på ejendommen.
I 2016 overtog østrigske Stanislaus Turnauer ejerskabet.
Leonardo Raspini, der kom fra Ornellaia, tiltrådte i 2019 som administrerende direktør.
Argentiera's fadkælder
Et andet af turens højdepunkter var besøget hos Grattamacco, der som tidligere nævnt var blandt pionererne i Bolgheri.
På en ferie i 1997 besøgte vi Grattamacco, og det første notat, vi har gjort om en af deres vine, var om årgang 1994, hvor vinen allerede var helt i top.
Vi fik ved den lejlighed hilst på grundlæggeren Piermario Meletti Cavallari, som i 2007 solgte ejendommen til Colle Massari.
Grattamacco har i alle årene - i modsætning til de fleste andre - holdt fast i, at Sangiovese skal være en del af blendet, også i deres topvin.
Jordbunden i Bolgheri er typisk mere velegnet til de franske druer end til Sangiovese. Alligevel er Grattamacco en af de få højprofilerede producenter, der hele vejen igennem har holdt fast i Sangiovese.
Sangiovese tilfører friskhed, og Grattamacco ønsker desuden at fastholde druen som en del af den toscanske tradition. Det, at deres markers høje beliggenhed er mere favorabel for Sangiovese, end den er i det flade "lavland", gør det nok også lettere at have den holdning.
Grattamacco har været økologisk certificeret siden 1997 (!)
De to vinmagere, der er ansvarlig for at vi får god vin i glasset er Luca Marrone og Davide Torchio.
Davide Torchio, der er ønolog, har siden 2016 taget sig af det praktiske arbejde i kælderen.
Luca Marrone, der har været hos Grattamacco siden 2003, er chefvinmager og har det overordnede ansvar for produktionen og vinenes stil.
Luca Marrone og Davide Torchio
Grattamacco var først til at plante Vermentino i Bolgheri.
Vi smagte deres 2024'er, hvor 40% er lagret i barriques og tonneaux i seks måneder.
Den havde god frugt, lidt krydderi, god friskhed, lidt mandelbitterhed og et meget smagfuldt fadpræg.
Prisniveau: 450 kr.
Flere af mine medrejsende udtrykte stor begejstring for vinen. Som nævnt tidligere foretrækker jeg dog Vermentino uden fad eller andre dikkedarer.
Grattamacco's Bolgheri Rosso er ikke blot ment som en let drikkelig dagligvin, men som en vin der skal demonstrere både Grattamacco's stil og områdets karakteristika.
Vi smagte vinen i årgang 2024, som havde en krydret frugtighed med tydeligt præg af Cabernet Franc's urtethed. God friskhed, fine tanniner, harmonisk og vellavet. Rigtig god.
Druerne kommer fra yngre vinstokke og første høst af de ældre. Den fremstilles af 30% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 25% Cabernet Franc, 10% Sangiovese og 5% Petit Verdot.
Én del lagres på stål, den anden del otte måneder på træfade af forskellig størrelse.
Prisniveau: 250-350 kr.
Grattamacco's Bolgheri Superiore - producentens største vin - fremstilles af 65% Cabernet Sauvignon, 20% Merlot og 15% Sangiovese.
Cabernet Sauvignon og Sangiovese fra de bedste vinmarker gærer i åbne trækar, som ses på billedet nedenfor.
Man er grundet det varmere klima de sidste år begyndt at gære Merlot i temperaturstyrede ståltanke, hvor gæringen af Cabernet og Sangiovese foregår uden temperaturkontrol.
Der gæres med naturgær.
Vinen lagres mindst 18 måneder i barriques, hvoraf 1/3 er nye.
Vi smagte to årgange af Grattamacco's Bolgheri Superiore: 2022, som er den sidst udgivne, og 2023, som kommer på markedet til september.
Begge er fantastiske vine med hver deres udtryk, som demonstrer Grattamacco's ønske om at bevare hver årgangs autenticitet.
2022 havde stor, ædel, tæt/koncentreret duft med tydeligt og flot fadpræg. Også smagen var stor og flot med smukke og ret kraftige tanniner. Ret kraftig men indenfor min grænse, idet den hverken var fed eller kvabset.
2023 var indledningsvis lidt reserveret i næsen. I glasset åbnede den sig, var meget drikbar med flot syre og ditto tanniner.
Jo mere luft den fik, jo flottere blev den, og den besad tydeligvis enorm elegance; den havde noget næsten svævende over sig. Ekstremt velsmagende.
Også en stor vin. Ved nærmere bekendskab rykkede den for mig nok op på førstepladsen blandt de to meget forskellige udtryk. Hvilken af de to, man bedst vil kunne lide, er et spørgsmål om smag og behag - eller hvad man lige er i humør til på et givet tidspunkt - ikke om kvalitet.
Prisniveau: 900-1000 kr.
Grattamacco har siden 2004 også lavet L'Alberello, fremstillet af 70% Cabernet Sauvignon og 30% Cabernet Franc, lagret 18 måneder på franske barriques. (Den smagte vi ikke under besøget.)
Den var tidligere DOC Bolgheri Superiore men er siden årgang 2021 "kun" IGT Toscana, hvilket skyldes, at dele af de nyeste vinmarker ligger udenfor Castagneto Carducci kommune, som er det område, som reglerne kræver, at DOC-vine skal produceres indenfor.
Prisniveau: 450-700 kr.
Jeg tog et tjek på de danske priser for de Bolgheri Rosso og Bolgheri Superiore, som jeg efter rejsen havde lyst til at kigge nærmere på. Så det følgende kan kun betragtes som få stikprøver.
Jeg vil dog alligevel mene, at de giver et fingerpeg om det generelle prisniveau.
De Bolgheri Rosso, jeg tjekkede, kostede mellem 243 og 399 kr. Gennemsnit: 324 kr.
Superiorerne kostede mellem 473 og 1279 kr., gennemsnit: 818 kr.
Det er jo dyre vine.
Svaret på overskriftens spørgsmål afhænger af flere ting, bl.a. disse to yderpunkter:
Personligt befinder jeg mig nok et sted midt imellem: Der er beløb, jeg aldrig ville betale for en vin, selv om jeg kunne.
Denne grænse har dog med årene vist sig at rykke sig opad i takt med, at jeg har været præsenteret for oplevelser af vine, som var så attraktive, at jeg var villig til at overskride min hidtige top-grænse for at kunne gensmage dem.
Jeg har aldrig betalt mere end 800 kr. for en flaske vin. Og jeg har kun få gange været over de 500 kr.
Her må enhver jo finde sit niveau.
På turen til Bolgheri har jeg smagt vine, der klart har potentiale til at flytte min grænse yderligere - jeg vil meget gerne gensmage dem.
Og dermed må svaret på overskriftens spørgsmål være: Ja, de største og bedste af de Bolgheri Superiore, jeg smagte på turen, er (for mig) deres pris værd.
Helt på samme måde har jeg det ikke med de fleste af de Bolgheri Rosso, jeg smagte. Her syntes jeg ofte ikke, at priserne modsvarede vinoplevelsen.
Jeg kunne forestille mig, at Bolgheri-vinenes anseelse er så høj, at selv "lillebror" kan sælges til en pris, der er højere, end hvad man vil skulle betale for en tilsvarende oplevelse fra andre områder.
Bolgheri er virkelig noget stort. De kan noget med Bordeaux-druerne, som man ikke kan alle mulige andre steder - måske heller ikke i Bordeaux...
Som nævnt er alle områdets producenter enige om at holde et meget højt kvalitetsniveau. Og i takt med, at de - som Federico Zileri beskrev det - stadig er i gang med at lære og forbedre, vil det være spændende at følge udviklingen.
Besøget i Bolgheri-området har forsynet mig med en lyst til at dykke mere ned i områdets vine. Jeg kan kun anbefale andre at gøre det samme.
På turen spiste vi om aftenen på tre gode restauranter. Maden var god.
Vinkortene kan jeg ikke udtale mig om, idet de vine, vi fik serveret, alle kom fra producenter, der ønskede at vi skulle smage deres vine.
På Enoteca Tognoni i Bolgheri by så jeg dog en tavle, der oplyste om mulighederne for at købe 5 og 10 cl bl.a. af de store kanoners vine. Fx 10 cl Sassicaia 2022 til 70 € og 10 cl Ornellaia 2022 til 40 €.
Agriturismo Cesarina lå lidt udenfor byen Castagneto Carducci, som er områdets hovedby.
Udover at være en agriturismo fungerede stedet også som restaurant, hvorfra man ud over at kunne fornøje sig med mad og vin også kunne nyde udsigten til solnedgangen over Bolgheri området.
Santa Lucia Beach & Restaurant i Marina di Castagneto ligger helt ud til stranden og er en fiskerestaurant.
Anbefalede vine: priser og tilgængelighed (juni 2026)
Vermentino
Bolgheri Rosso
Bolgheri Superiore
Juni 2026
