Vi har, siden vi i 2000 gik på nettet med vores vinsider, lagt vægt på at fortælle jer læsere hvor I har os, og hvordan vi griber vores anmeldervirksomhed an. Vi er jo to personer bag Vinsiderne.dk. Så de meninger, vi giver udtryk for, deler vi almindeligvis. Her kommer en lille opdatering desangående.
Langt de fleste vinvurderinger er vi enige om. Det ses af, at vi kun i sjældne tilfælde er uenige om det antal stjerner, en vin skal tildeles i vores anmeldelser. I tilfælde af uenighed kommer den til udtryk i anmeldelserne. Selvfølgelig, kunne man måske sige. Men det er ikke så selvfølgeligt. Det er ikke svært at finde eksempler på sites, der publicerer vinanmeldelser, og som erklærer, at der er et smagepanel bag vurderingerne, og hvor der mærkeligt nok i tusindvis af anmeldelser aldrig har været udtrykt uenighed om den mindste detalje.
Som sagt: Vi er for det meste ret enige. Der er dog et par vintyper, hvor Helles og min smag divergerer så voldsomt, at det ikke giver mening, at vi anmelder dem sammen. Helle kan ikke rigtig holde til de slagkraftige tanniner i Barolo, Barbaresco og andre beslægtede vine. Så dem drikker og anmelder jeg alene. Skulle hun sidde og smage på dem og tildele én stjerne hver gang og trække vurderingen ned? Nej, selvfølgelig ikke. De vine blander hun sig uden om.
Også de tyske Riesling-vine er jeg i langt de fleste tilfælde alene om at værdsætte. Så dem er det også mest fair, at jeg tager jeg mig af alene.
Nu er der så kommet en ny vintype ind på scenen, hvor det netop er blevet klart, at jeg må gå enegang: Naturvinene. Vi har i løbet af det sidste halve års tid smagt nogle sammen. Og hver gang har Helle nægtet at drikke dem.
Som det fremgår af min artikel fra smagningen Smuk vin kan jeg afgjort ikke rubriceres som naturvinsfan. Jeg er slet ikke "religiøs" omkring fænomenet, hvilket ellers er en ikke ualmindelig tilgang (uanset om man er for eller imod). Men ved at gøre mig umage med at foretage selektive indkøb, hvor jeg har udbedt mig frihed for de fejl og vederstyggeligheder, som kan være naturvins følgesvend, er det lykkedes mig at få fat i naturvine, som jeg har syntes rigtig godt om.
Helles og mine veje, hvad anmeldelse af naturvin angår, skiltes ved en vin (billedet), som var fejlfri og ikke ekstrem i sit udtryk: Ingen eddiketoner, ingen oxidation, ingen småsyge og skæve smage. Men klart: tydeligvis en genre, der skiller sig markant ud i forhold til konventionel vin.
Selv denne ikke-outrerede og fejlfri vin vrængede Helle på næsen af og udbad sig en erstatning. Hvorimod jeg fandt vinen ren, lækker og vellykket. På den baggrund ser naturvinene jo ud til at være chanceløse hos Helle. Så her var det eneste meningsfulde at bringe vores anmelder-fællesskabet til ophør for disse vines vedkommenede. Så dem tager jeg mig af alene fremover.
September 2013
