De italienske vine er klassificeret i fire kategorier, der hierarkisk er inddelt på følgende måde fra bund til top:
Vino da tavola betyder bordvin på italiensk. Det er den laveste italienske vinkategori, og den må ikke bære nogen årgangsangivelse. (Vi er dog kommet forbi et par flasker, der havde årgangsangivelse, sandsynligvis grundet den velkendte anarkistisk indstilling i Italien).
Det var tidligere almindeligt at også luksusvine, der f.eks. havde en druesammensætning der overskred rammerne for områdets højeste kategori, DOCG, blev kategoriseret som Vino da tavola. Her kom supertoscaner-begrebet på tale, da en Vino da tavola på denne måde kunne være langt dyrere og måske også af mere sofistikeret kvalitet end de bedste DOCG-vine. Denne funktion har den relativt nye kategori Indicazione Geografica Tipica nu overtaget, og når man møder en IGT vin er det derfor ikke umiddelbart til at vide, om man har at gøre med en mere ydmyg vin eller en af de store. Prisen giver dog et ret sikkert fingerpeg om hvad man har med at gøre.
Den italiensk vinkategori Indicazione Geografica Tipica betyder, at vinen er typisk for sit geografiske område. Kravene til en IGT vin er mindre begrænsende end til DOC eller DOCG vine, så på papiret er IGT en lavere kategori.
Mange af Italiens dyreste vine er imidlertid IGT vine, f.eks. fordi de er lavet af druer, som ikke tillades indenfor en eksisterende DOC(G), eller fordi producenten ønsker at give indtryk af en individualistisk supervin. Så IGT vine kan være både billige dagligvine og dyre luksus vine.
Barone Ricasoli's Casalferro er en IGT-vin, fordi indholdet af Merlot er højere end det er tilladt i DOCG Chianti Classico.
DOC er italiensk vinlovgivnings parallel til den franske AOC (Appellation d'Origine Contrôlée). En DOC indeholder bl.a. krav til hvilke druesorter vinen må være lavet af, indefor hvilket geografisk område druerne må vokse, maksimalt høstudbytte og laveste alkoholprocent.
Der stilles strammere krav til en DOCG vin end til en DOC vin, og vinen prøvesmages. Meningen med kategorien er at udskille de allerbedste vine, men i praksis er det ganske afgjort ingen garanti.
Netop fordi det er let at finde på den ene side tynde og latterlige DOCG-vine og på den anden side fantastisk flotte DOC-vine, giver det set med vores øjne i praksis ingen mening at adskille klassifikationerne. Vi har derfor valgt at samle vinene i én liste, der kan ses her.
I 2009 kom der fra EU en lov om oprindelsesbetegnelser, en lov der i sagens natur gælder hele Europa. EU-betegnelsen for italienernes Indicazione Geografica Tipica er Indicazione Geografica Protetta. Da vi har tilgode at se, i hvor høj grad EU-lovgivningen slår igennem på etiketterne, venter vi med at gå i detaljer med emnet.
Juni 2013
