Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Det er spændende at følge denne personlige kvalitetsvin fremstillet af lige dele italiensk Sangiovese og fransk Cabernet Sauvignon og Merlot.
Til forskel fra de sidste par årgange har 2001 et klædeligt mindre fadpræg, og den forekommer tilsvarende mindre publikums-leflende. Til gengæld er garvesyren p.t. en anelse fremtrædende, hvilket måske vil skræmme nogle, idet det giver et lidt barsk indtryk, der dog mildnes ved luftning.
Vinen er rigtig god og velbygget, og vores oplevelse er at den har stof i sig til at blive endnu bedre over det næste års tid.