Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Hvor er det dejligt, når en vinproducent angiver seriøse madforslag. En ting er vinen for sig selv, men er maden dårligt matchet, så tager vinen sig mindre godt ud end kunne have gjort.

Castello Viejo's bagetiketter er seriøse, d.v.s. specifikke i modsætning til helgarderende (som fx "fremragende som aperitif, til skaldyr, kogt og stegt fisk, fjerkræ, svinekød og ikke for stærke oste"), der blot skyder med spredehagl for at ramme så mange sagesløse som muligt. For denne vins vedkommende er anbefalingen: "ideel som aperitif eller med med flødesovs-retter". Basta.

Vi er dog uenige i den første påstand: Uden mad er vinen i vores munde noget flad, tung, glat og ufrisk og med den lidt primitive fremtoning med et letbittert touch, som giver dårlige associationer til italiensk hvidvin. De 13,5 % alkohol er givetvis medformidlere af denne lidt tykke og ufriske glathed.

Vi havde heldigvis lavet mad på baggrund af bagetikettens anbefaling: Det blev til rødspættefileter med en sovs af skalotteløg, (italiensk) hvidvin og fløde. Det virkede overbevisende!

Interessant er, at vi grundet to forskellige kvaliteter associerede til italiensk vin: 1) Det nævnte bitre og primitive element, 2) at vinen gjorde sig klart bedre med end uden mad. - Men der er jo altså også italienske efterkommere derovre i Uruguay! Måske det slår igennem her.