Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Slank, frugtig og frisk med den ekstra ripasso-fylde.
Vinøs og frugtig duft. Smagen er ligeledes frisk og frugtig, lidt hen ad friske solbær med et skud sodavand, ikke nævneværdigt typisk ripasso-smag. Slank og transparent.
Helle bryder sig ikke om hverken smag eller stil, sodavandspræget generer hende. Jeg finder vinen velsmagende, og at den har noget rent, fint og elegant over sig, som adskiller sig fra mange ripasso-vines noget mørkere og tungere stil.
Trods den umiddelbart forekommende lette stil rummer vinen 14% alkohol.
Vi er enige om at den er for dyr.