Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Glimrende lille dagligvin fremstillet af druesorterne Enantio, Teroldego og Merlot.
Duft af bærsaft. Ligeledes saftig smag, middelmørke bær. Bliver mere vinøs med luftning. God smagsfylde parret med spinkel krop og let alkohol.
Fire stjerner fra Helle, der nyder vinen, tre fra Preben, der er mindre begejstret for kombinationen mørke smage og letbenet struktur.
Valdadige-DOC'en befinder sig både i Trentino Alto Adige og Veneto. Ifølge vinens bagetiket er vi her i Veneto.
Glas: Zalto hvidvin.