Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
En rigtig sommerbasker og en virkelig god repræsentant for vintypen.
Transparent rød farve med ungdommelige blålige reflekser. Duft og smag af landlige, friske, lyse, røde bær. Smagen har en fin lille bitterhed, der skaber lidt perspektiv i billedet.
Bardolino er med sin lyse karakter, sin lille struktur, sin friskhed og lethed vel noget af det nærmeste en rødvin kan komme at konkurrere med rosévin, også hvad brug angår. Vi synes således den passer bedst til en let sommerfrokost i sol og varme eller til bare at sidde udendørs og bælle. Og køl den endelig til max ca. 12°. Vinen må hellere være for kold end for varm.