Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Mørk og koncentreret vin, der byder på velsmag men også en sødme, der ender med at slukke for lysten til mere.
Mørk duft med friskplukkede solbær, gummi, tjære og fad. I munden er vinen mørk og koncentreret, og især første dag er den præget af tanniner, der er rå og bitre, og fadpræget er ganske voldsomt og tilfører vaniljesødme, som hænger og dominerer i finalen, og som ender med at fratage os lysten til et glas mere. Der er også tjære i eftersmagen.
Hvor vinen med sin koncentration og noget klæbrige sødme den første dag tenderer det vulgære, fremstår sødmen mere dæmpet og tanninerne blødere dag to. Men efter nogle glas, blokerer sødmen igen for drikkelysten.
Hvis man kan lide denne type vin, får man pæn valuta for pengene.
Glas: Zalto bordeaux.