Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Solbær, solbærbusk og marmelade i næsen. God friskhed i munden, men også en del tyk marmelade-sødme og vaniljesukker, der til sammen på et tidspunkt fik vinen til at fremstå vulgær.
Sammen med krydret mad går det bedre. Men ingen af os er specielt glade for vinen. Tre stjerner fra Preben, to fra Helle.
På baggrund af vores manglende entusiasme har vi undtagelsesvis valgt ikke at vurdere forholdet mellem (oplevelses)kvalitet og pris.
Glas: Zalto bordeaux.