Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Vinen lægger ud med en duft hen ad tranebær plus lidt tjære. Senere kommer der violer til. I munden er vinen dejlig transparent med mørke, vinøse bær og lakrids. Ganske tannin-rå til start.
Flot og ganske kompleks især til at begynde med; det er som om den blive mere enkel med luftning. Til gengæld bløder tanninerne ud og bliver fredsommelige.
Vinen er grundet dens tanniske natur anmeldt af Preben alene.
Glas: Zalto bourgogne.