Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Det her er faktisk interessant. Som nævnt i oplægget (på startsiden) til vores Uruguay-tema, er det, der har udløst det, ordene "europæisk stil" i en invitation til en større smagning i september (læs om denne smagning her).

Den smagte vin leverer faktisk netop oversøisk vin med europæisk stil. Helle var noget i tvivl, da hun blindsmagte, kredsede først omkring Sydfrankrig, men valgte til sidst at gætte på, at vinen ikke var europæisk. Ganske præcist. - Også jeg, der kendte etiketten, havde associationer der kredsede om det sydfranske.

Vinen har en dejlig duft af mørke skovbær og solbær, også et lidt cremet indslag.

Smagen er solmoden (lykkeligvis blottet for overmoden syltetøjs-vulgaritet) parret med glimrende friskhed. Den har en slank, rank og fint struktureret fremtoning, har også en klædelig og fint integreret garvesyre, ikke noget der kan genere nogen. Så det forekommer os, at det er lykkedes for producenten at gøre Tannat-druens umiddelbart lidt rå fremtoning tilgængelig for et bredere publikum ved lagring på nye og et år gamle amerikanske egetræsfade. Decideret fadsmag er der dog ikke skyggen af.

Vinen er fra ejendommens ældste parceller, og Reserve of the family er en betegnelse, som skal angive, at her byder man på sit bedste. Og en rigtig dejlig vin er det.

Det er tænkeligt at den ved yderligere nogen lagring vil blive endnu bedre.