Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Vinen lægger ud med at være temmelig lukket hvad både duft og smag angår. Og så står der ellers lige et læs hård garvesyre og river i kæber og tandkød. Slet ikke sjovt.

Billedet forandres ikke over de næste par timer, heller ikke sammen med mad, hvor garvesyren stadig står som ensom uintegreret komponent, der ikke harmonerer nogen steder.

Til sidst forandres billedet dog: Pludselig integrerer garvesyren sig, smagen åbner, hovedvægt hen ad blommer, og vinen udviser en harmoni, der ikke tidligere var erkendbar.

Det tegner alt i alt billedet af en vin, der slet ikke er drikkeklar endnu, men den lader til at have en god retning. Den er noget strengt og ikke moderne struktureret, dvs. den viser ikke sine mulige dyder i sin ungdom.

Vi skal tilføje, at vi har yderst begrænsede erfaringer med Aglianico vine, og kan derfor ikke relativere Synthesi i forhold til andre Aglianico vine, men kun beskrive de mere generelle oplevelser, som man kan forholde sig til i en hvilken som helst rødvin.

Startoplevelsen var ikke i nærheden af tre stjerner, slutoplevelsen kunne blive højere, så lige nu ender vi i midten.