Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Rigtig glimrende dessertvin, velsmagende, fyldig og med markeret syrlighed. Fremstillet af 82% Solaris, 12% Phönix og 6% Sibera.
Første dag er duften primært gule stikkelsbær, støv og lidt lak. Smagen er overvejende modne pærer med rigelig friskhed. Udpræget "gult" smagende vin. Ganske stor smagsfylde og god krop kombineret med dejlig lav alkohol, 8%. Den høje syrestand gør, at den gode sødme fremstår moderat.
Vinen holdt sig upåklageligt de 3 dage, vi smagte den; den blev faktisk bedre. Det støvede fordampede, så vinen fremstod mere klart og rentduftende, og stikkelsbærrene i duften blev til pærer. Den markerede syrlighed var stadig præsent men fremstod mere balanceret.