3 stjernerSpiritus

Speyside Single Malt Scotch Whisky, Contrasts: Peat Smoke, sherry cask matured, Benromach, 46% (Speyside, Skotland)

Kvalitet-pris: OK
529,00 hos Vinkyperen / 599,00 hos Juul's Vin og Spiritus

Whiskyen er, som navnet angiver lagret på sherry-fade, og det smages i høj grad. Hvor jeg (Preben der er alene om at nyde spiritus) indledningsvis finder det spændende og "anderledes", ender jeg med klart at konstatere, at det er ikke er min smag. Sherry-lagring af en del af en whisky kan tilføre noget positivt, men udelukkende sherry-lagring: nej tak.

Der bydes bl.a. på smage af tørrede og mørkbrændte frugter som fx karamelliserede figner. Der er også smag af karamel. Ganske megen røg i den lidt grove genre. Sherrypræget kan ind imellem give en tone hen ad noget oxideret. Og minsandten om der også lejlighedsvis dukker lidt skosværte op - ikke så kønt. Generelt er whiskyen lidt grov i betrækket.

Min værdsættelse har igennem flasken svinget en del, så jeg ender i midten på tre stjerner.

Ud fra et objektivt kvalitetskriterium er den pengene værd.

December 2024
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.