Jeg (Preben der er alene om at nyde spiritus) kan ikke finde oplysninger nogen steder om fadtyper, om whiskyen er chill-filtreret eller tilsat farve, men mit gæt er, at den er lagret på en stor andel sherryfade, og at den hverken er chill-filtreret eller tilsat farve.
Fyldig og olieret mundfornemmelse. Også smagen er fyldig med ganske diskret og blød røg. Lækker med fin balance mellem sødme og tørhed. Det ganske markante indslag af tørrede frugter, der peger i retning af en stor lagringsandel på sherryfade, rammer lidt ved siden af min personlige smag.
Prisen hos de billigste forhandlere er nok ok for en 15 års whisky, men jeg synes personligt ikke, at den er pengene værd.