Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Ganske dejlig Pinot Noir, let og frisk.
Lækker og vinøs duft af søde og friske bær. Samme type smag med hindbær, til at begynde med med lidt sodavand-/tyggegummi, mere vinøs med luftning. God smagsfylde.
Den hvidvinsagtige struktur og de 13% alkohol medvirker til fornemmelsen af lethed og letdrikkelighed.
Nyttig vin, når man har lyst til noget relativt let og en fornemmelse i munden af hvidvin kombineret med smagen af rødvin.
Tre pæne stjerner.