Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

En ting er uenigheder hvad smag og behag angår, en anden ting er, at vi mennesker tydeligvis er mere eller mindre følsomme over for bestemte dufte og smage. Udsat for samme stimuli lugter og smager vi simpelthen noget forskelligt - som så til gengæld kan være udslagsgivende, når det handler om at kunne lide eller ikke kunne lide en vin.

Helle har en ekstremt veludviklet sans for lugte og smage som - selv ved mindste antydning - kan minde om eukalyptus. Det har taget mig års træning at lede i mine sanseresurcer for at kunne fornemme disse toner, hvor Helle med et enkelt snus i glasset siger: "eukalyptus". Hvorefter hun stort set er stået af. Hun kan ikke lide "bentasil", som hun siger, i en vin. Eukalyptus er ikke sjældent en duft- og smagskomponent i australsk vin. Og den er ifølge hende klart til stede i nærværende Shiraz. Den generer hende, fordi den her springer lige op i hendes næse, mens den ikke generer mig, fordi jeg kun ved en kraftanstrengelse kan fornemme den.

Så to stjerner fra Helle. Jeg siger tre stjerner. I praksis gouterer Helle vinen, fordi maden (lammekød med et ordentlig skud rosmarin) dæmper hendes eukalyptus-oplevelse. Og hun vil faktisk gerne i flere omgange have lidt mere i glasset, mens vi spiser.

Vinen lægger ud med en duft af dessert-kirsebær, fløde og fyrreskov - og som nævnt eukalyptus.

Smagen: fed, cremet og lidt neutral frugt, solbær, ikke friske men mere marmeladeagtige, med lidt rivende, krydret peberpræg især i eftersmagen. Fin friskhed og slankhed især de 14,5% alkohol taget i betragtning.

Glimrende, synes jeg, men ikke noget der vækker min interesse.