Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Ren og meget specielt smagende vin. Lagret otte måneder på amfora. Grundet den noget aparte smag er der én stjerne fra Helle, fire fra Preben, hvilket ikke skyldes smagstypen, som ikke begejstrer, men især renheden, som er med til at give drikkeglæde.
Duften har mørk frugt med en svag naturvinstone. Vinen er saftig, og også smagen er mørk og som nævnt ganske speciel med et lidt "stilket" præg. Kroppen er slank på grænsen til det spinkle.
Vanskeligt begribelig pris: Der er vinoplevelse i glasset til under det halve af hvad vinen koster.
Glas: Zalto bourgogne.