Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Ok som "terrassevin" men i forhold til megen anden tysk hvidvin forekommer vinen ret uinteressant, småkedelig faktisk.
Første dag byder den på en lækker, ærketypisk tysk duft. Der er (selv om det ikke lyder så tysk) både toner af krydret hø og et strejf tropisk frugt.
I munden er vinen mild, tør og lidt flad, og smagen er mindre oplivende end duften stiller i udsigt, lidt kedelig.
Vinen vinder spændstighed og liv efter en dag i køleskab. Men både duft og smag er her mere enkel og neutral og med en lille bitterhed i finalen. God som "uforpligtende" glas på sommerterrassen.
Alt i alt er vinen mere ordinær end producentens langt billigere basis-Riesling. Så hvad skal den egentlig gøre godt for?